Barnets lov skal holde hånden under søskende - og stiller krav til kommunerne

Børn og unge, der vokser op under svære vilkår, skal kunne bestemme mere over deres eget liv. Det er målet med barnets lov, der er trådt i kraft 1. januar.

Samtidig indskærpes det over for kommunerne, at de skal undersøge alle søskende under 18 år i en familie, når et barn anbringes på grund af omsorgssvigt. Den del er Socialdemokratiets socialordfører, Camilla Fabricius, særligt glad for:

- Vi kan se, at det sker, at det ene barn i en familie anbringes, uden at kommunen undersøger, hvordan de andre børn har det.

- Det kan være drengen med den bøvlede adfærd, der bliver anbragt. Men børn kan reagere meget forskelligt på en svag social baggrund. Nogle bliver stille og indadvendte i skolen for ikke at tiltrække sig opmærksomhed.

- Med barnets lov bliver det et krav, at kommunen undersøger alle børn.

Skal indskærpes over for kommunerne

For de fleste anbragte fylder forholdet til søskende meget, siger David Pedersen, der er formand for organisationen De Anbragtes Vilkår. Nogle bekymrer sig om, hvordan brødre og søstre har det. For andre kan en anbringelse være forbundet med en frygt for at miste kontakten til dem.

- Der er i dag fokus på, at anbragte skal bevare kontakten med forældrene. Andre grene af familien, søskende og bedsteforældre, bliver nogle gange glemt, siger David Pedersen.

Ifølge jurist Bente Adolphsen, der underviser socialrådgivere i den nye lov, giver det mening, at det indskærpes over for kommunerne at undersøge søskende.

- Hvis forældre mangler omsorgsevne over for det ene barn, er der meget, som taler for, at de også gør det over for andre børn i familien.

Men hun forudser, at det for nogle kommuner kan blive svært at løfte loven. Flere undersøgelser har vist manglende overholdelse af lovgivningen omkring anbragte børn.

/ritzau/