dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Arbejdstilsynets reaktioner overfor virksomheder reduceres fra 11 til syv

Et bredt flertal i Folketinget har vedtaget et lovforslag, som udmønter arbejdsmiljøaftalen fra marts 2023 og asbestaftalen fra 2022.
8. DEC 2023 7.17

Det skal være trygt og sikkert at gå på arbejde i Danmark. Derfor afsatte regeringen og et bredt flertal i Folketinget i marts 2023 en historisk høj bevilling på 1,3 mia. kr. til bedre arbejdsmiljø. Den blev med lovforslaget i dag implementeret.

Samtidig udmøntes dele af den politiske aftale om asbest fra maj 2022. Hermed får arbejdsgivere pligt til at udlevere oplysninger fra asbestprotokollen til medarbejdere, der måtte ønske det til brug for en evt. senere arbejdsskadesag.

Arbejdstilsynets reaktioner og virkemidler forenkles, så det fremover bliver nemmere for virksomhederne at forstå konsekvenserne af at overtræde arbejdsmiljøreglerne og handlemulighederne efter et tilsyn. Det medvirker til, at Arbejdstilsynets reaktioner overfor virksomheder reduceres fra 11 til syv. Det skriver Beskæftigelsesministeriet.

Blandt andet medfører lovforslaget en bedre beskyttelse af alle arbejdsmiljørepræsentanter, så de fremover får samme beskyttelse som tillidsrepræsentanter. Du kan læse om alle ændringerne her.

Lovforslaget træder i kraft den 1. februar 2024.

lal

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/arbejdstilsynets-reaktioner-overfor-virksomheder-reduceres-fra-11-til-syv

GDPR