dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Tilsynet oplyser, at målet med det nye system bl.a. er at motivere virksomheder til at arbejde med arbejdsmiljøet. (Arkivfoto.)

System nede det næste halve år:
Arbejdstilsynet afskaffer smileyordning

Det næste halve år vil man ikke kunne tilgå afgørelser fra Arbejdstilsynet, da tilsynet skal arbejde på at udvikle et nyt system.

Nu er det slut med røde, gule og grønne smileyer. Fra 1. februar lukkede Arbejdstilsynet ned for sin smileyordning, hvor man indtil nu har kunnet se afgørelser og påbud vedrørende offentlige og private firmaer. Det oplyser tilsynet på sin hjemmeside.

Det betyder helt konkret, at virksomheder nu ikke længere vil blive tildelt en rød, gul eller grøn smiley efter et tilsynsbesøg fra Arbejdstilsynet.

Det bliver altså ikke muligt at se, fx hvilke plejehjem, daginstitutioner eller bosteder der får påbud fra tilsynet, medmindre arbejdspladsen selv vælger at offentliggøre afgørelsen.

Mere gennemsigtighed

Det nye system lander først på Arbejdstilsynets hjemmeside i sommeren 2024. I mellemtiden vil det ikke være muligt at se afgørelser, hverken fra tidligere eller i det kommende halve år.

Begrundelsen for nedlukningen af smileyordningssystemet, der blev indført for mere end 15 år siden, er, at det nye system skal sikre mere gennemsigtighed.

Derudover oplyses det, at det nye systems mål er at motivere virksomheder til at arbejde med arbejdsmiljøet og engagere sig mere i forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Der står ikke mere konkret beskrevet, hvad det nye system kommer til at bestå af. 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/arbejdstilsynet-afskaffer-smileyordning

GDPR