VESTHIMMERLAND / MARIAGERFJORD: De omkring 50 medarbejdere på FGU Himmerland har mistet tilliden til deres leder, rektor Kirsten Torp. De retter ifølge Nordjyske en sønderlemmende kritik mod hendes ledelsesstil, som, mener de, går ud over arbejdsmiljøet, trivslen og undervisningen på institutionens tre adresser i Aars, Støvring og Hobro.
Ifølge medarbejderne er rektoren både usynlig som leder, fagligt uvidende om skolens tilbud samt økonomisk uansvarlig, idet fyringer flere gange har kostet skolen større beløb end nødvendigt, fordi de ikke har fulgt korrekte afskedigelsesprocedurer og derfor har kostet både konflikter med fagforbund og flere måneders løn i fratrædelsesperioderne.
Hun anklages desuden for at tale nedladende og aggressivt til medarbejderne på en måde, så ingen længere tør stille åbne eller kritiske spørgsmål. Bestyrelsen er nu indkaldt til ekstraordinært møde for at drøfte sagen. Rektoren har ikke ønsket at kommentere over for avisen.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.