Ankestyrelsen efterlyser bedre sagsbehandling

I en ny praksisundersøgelse på børneområdet konkluderer Ankestyrelsen, at 83 procent af de undersøgte sager ikke fuldt ud opfylder lovgivningens krav til god sagsbehandling. De undersøgte sager handler om unge mellem 12 år og 17 år, som kommunen har afgjort skal flytte anbringelsessted eller hjemgives til deres forældre.

I sagerne mangler der ofte dokumentation for, at kommunerne har holdt en egentlig børnesamtale, som loven stiller krav om. Det fortæller Ankestyrelsen i en pressemeddelelse.

Gennemgangen viser dog også, at kommunen i de fleste sager har løbende kontakt til den unge i forløbet op til den konkrete afgørelse.

Ankestyrelsen har gennemgået 81 kommunale sager fra 16 kommuner.

64 af sagerne, svarende til 83 pct., er præget af manglende dokumentation for, om sagsbehandleren har fulgt lovens krav til sagsbehandlingen. I 57 af sagerne mangler der dokumentation for, at kommunen har afholdt en egentlig børnesamtale med den unge om han/hendes holdning til kommunens afgørelse.

Ankestyrelsens undersøgelse viser også, at kommunerne sjældent opdaterer den handleplan, kommunen skal udfylde og bruge for at beskrive formålet med anbringelsen. Handleplanen skal også vise, hvordan kommunen tilrettelægger arbejdet med den unge.

Billedet er en gentagelse
Der er ikke første gang, at Ankestyrelsen kan se, at der mangler dokumentation i børnesagerne, påpeger ankechef Henrik Horster, og understreger betydningen af, at kommunerne har en korrekt sagsbehandling:

- Først og fremmest har de unge og deres forældre krav på, at kommunerne følger lovens krav til inddragelse og god sagsbehandling.

Ankechefen mener også, at når der mangler dokumentation og systematik i en sag, skal en ny sagsbehandler bruge uforholdsmæssig lang tid på at sætte sig ind i sagen.

- Større skriftlighed og dokumentation vil gøre det nemmere for kommunerne at handle rigtigt og handle hurtigt i børnesagerne, siger ankechef Henrik Horster.

På trods af fraværet af den egentlige børnesamtale fremgår det i 84 procent af sagerne, at kommunen har haft løbende kontakt til den unge i forløbet op til den konkrete afgørelse.

Hvor børnesamtalen skal være en samtale med den unge alene, umiddelbart inden der træffes afgørelse, kan den løbende kontakt og dialog blandt andet ske via telefon, netværksmøder og statusmøder, hvor også anbringelsesstedet og forældre deltager.

mou

Se praksisundersøgelsen her