- Jo, der hjemtages på grund af økonomi

Af Geert Jørgensen

I LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud deltager vi gerne i en lødig debat om anbragte børn. Flemming Olsen går i sit indlæg imod en række myter. Herunder at kommunerne skulle bruge færre penge på anbringelser, og at kommunerne skulle anbringe færre mindre børn. Det har han ifølge Ankestyrelsens opgørelser ret i.

Det, der derimod er uklart, er sammenhængen mellem det stort set uændrede antal anbragte børn og unge og de stigende udgifter. Det er også uklart, hvad der ligger bag det store fald i antallet af nyanbringelser. Det er noget, der forhåbentlig nu vil blive belyst i den af socialminister Karen Hækkerup bebudede kulegravning af det specialiserede socialområde og kommunalreformen.

Vi kan gøre det bedre
Til gengæld er jeg ikke enig med Flemming Olsen, når han siger, at det er en myte, 'at vi skulle hjemtage unge for at spare penge på anbringelser'. I LOS har vi fået mange henvendelser fra medlemmer, der oplever usaglige hjemtagelser, og selv om stederne ikke kan siges at være upartiske i deres vurdering, henviser de i en række tilfælde til udtalelser fra de unges sagsbehandlere. Det fremgår blandt andet af nogle af de cases, som er beskrevet i det casekatalog, som LOS udsendte i januar måned: Hjemtagelser og flytning af udsatte unge - et partsindlæg.

Case-kataloget foranledigede daværende socialminister Benedikte Kiær (K) til at iværksætte en undersøgelse, hvor Ankestyrelsen har undersøgt 100 hjemtagelser. Rapporten fra denne undersøgelse er ifølge Ankestyrelsen lige på trapperne.

Efterfølgende opfordrer Flemming Olsen på børne- og kulturchefernes vegne til, at debatten sker på grundlag af forskningsbaseret viden, hvilket jeg er helt enig i. Dog med den tilføjelse, at vi må benytte den bedste erfaringsbaserede viden, der hvor vi ikke har forskningsbaseret viden.

Når det gælder resultaterne af anbringelse af børn og unge, kan både anbringelsesstederne og kommunerne gøre det meget bedre. Det er her vigtigt, at være opmærksom på at forskning operer med gennemsnit og at det ifølge forskerne selv, er 'vanskeligt at opnå fuldstændig ens undersøgelses- og kontrolgrupper, og derfor skal resultaterne behandles med forsigtighed'.

Hvis bare de dårligste lukkede
For anbringelsesstederne gælder det, at der er stor forskel på både kvalitet i deres indsats og fa deres resultater. Her har vi i LOS arbejdet med kvalitetsudvikling, og vil fortsætte hermed. Hvis vi i forbindelse med det faldende antal anbringelser kunne sikre os, at det var de dårligste tilbud, der lukkede, ville vi komme et stykke af vejen. Hvis vi desuden forskede i hvad der gør de gode steder gode og brugte den viden til at opkvalificere de øvrige, ville vi komme yderligere et stykke vej.

For kommunerne er der faktisk flere muligheder for forbedringer, der er forskningsmæssigt underbygget. Eksempelvis:
• Værdien af et kvalificeret efterværn (Mange af dem, der er omfattet af forskningsundersøgelserne har ikke modtaget efterværn)
• Større stabilitet i sagsbehandlingen
• Mindre økonomitænkning. (Jf. Sammenbrud i anbringelser af unge. Erfaringer, forklaringer og årsagerne bag. SFI 2010*)
• At der laves handleplaner inden anbringelsen
• Inddragelse af den unge og forældrene inden anbringelsen

Hvis vi således i fællesskab arbejder på alle sider af udviklingen af anbringelse af børn og unge, er jeg sikker på, at forskningen i fremtiden vil vise et markant løft i resultaterne for de udsatte børn og unge - og det er det, vi alle i sidste ende arbejder for, så hvis Børne- og Kulturchefforeningen er interesserede, deltager vi i LOS gerne i en dialog herom.

Geert Jørgensen, direktør i LOS - Landsforeningen af opholdssteder, botilbud og skolebehandlingstilbud

Note. *Dels rummer interviewmaterialet eksempler på sammenbrud, som følger direkte af forvaltningens økonomiske betragtninger i forbindelse med valg af anbringelsessted - fx når en ung, som alle parter betragter som velanbragt, får afbrudt sit anbringelsesforløb af hensyn til forvaltningens budget. Dels viser det sig, at den øgede budgetstyring af anbringelsesstederne, som vinder frem i disse år, involverer en øget risiko for sammenbrud.

Fra: http://www.sfi.dk/resumé_sammenbrud_i_anbringelser_af_unge-7466.aspx