Enhedslisten, De Radikale og De Konservative vil fremsætte et beslutningsforlag i Folketinget om at droppe Ring 5-projektet, skriver Frederiksborg Amts Avis. De tre partier ønsker dermed at ophæve de arealreservationer, som i 40 år har lagt bånd på udnyttelsen af en kilometerbred korridor gennem en række nordsjællandske kommuner.
De tre partier har tilsammen 29 mandater, men avisen mener at vide, at forslaget 'ser ud til' at kunne samle flertal. Både Socialdemokraterne og Venstre advarer dog imod, at man uden videre ophæver arealreservationerne. Disse to partier kan mønstre i alt 81 mandater og er altså umiddelbart tættere på et flertal, der som bekendt udgøres af 90 mandater.
- Vi kan ikke støtte beslutningsforslaget, som det ligger nu. Man skal passe meget på med at droppe arealreservationer, blot fordi der ikke på kort eller mellemlag sigt er udsigt til en Ring 5. Det bliver nødt til at indgå i en nærmere analyse, hvor man også ser på, om vi i stedet skal meget længere ud med en tværgående forbindelse. At det nærmere skal være en Ring 6 i stedet for en Ring 5, siger Venstres transportordfører Kristian Pihl Lorentzen. Ring 6 er en ruteføring, som går fra Roskilde over Frederikssund til Hillerød og videre mod Helsingør.
mk
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.