dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Manglen på ambulancereddere kan måske imødegås ved at forbedre trivslen via bedre løn- og arbejdsvilkår, mener Reddernes Fagforening.(Privatfoto)
Reddernes Fagforening.

Ambulancereddere trives ringere end sygeplejersker

Alle regioner råber på ambulancefolk, imens reddere forlader faget på grund af de ringe arbejdsforhold, advarer Reddernes Fagforening.
24. OKT 2022 15.30

Ambulancepersonalet skiller sig markant ud i forhold til det øvrige sundhedspersonale og ligger lavest blandt alle faggrupper i en trivselsundersøgelse fra Region Midtjylland.

Ambulanceredderne er især i mistrivsel og ligger langt under gennemsnittet, når det gælder fordeling af arbejdsopgaver, tilfredshed med den daglige arbejdsmængde og fremtidsudsigterne – og på spørgsmålet om hvorvidt regionen tager fat på at ændre det, der ikke er tilfredsstillende. Ifølge Reddernes Fagforening går ambulancer bl.a. dagligt ud af drift, pga reddernes træthed.

Redderne peger også på, at ambulanceberedskabet i fx Region Midtjylland har overskredet sin maksimale kapacitet med risiko for, at udrykningstiderne svækkes.

Problem også i hovedstaden

Også i Region Hovedstaden er der problemer med at rekruttere og fastholde reddere, oplyser fagforeningen og henviser til, at Falck i sidste måned har betegnet situationen som decideret alvorlig.

Den henviser også til, at en opgørelse fra oktober viste, at mængden af overarbejde blandt landets reddere har nået hidtil usete højder. Den viser fx, at paramedicinere er den faggruppe i det regionale sundhedsvæsen, der har flest ekstra timer i form af overarbejde og frivilligt ekstraarbejde.

Reddernes Fagforening opfordrer derfor til, at der gives bedre løn- og arbejdsforhold til dets medlemmer. "Giv dem bedre mulighed for at omvisitere stabile patienter til anden behandling end indlæggelse og indsæt flere biler til at transportere ikke-akut syge. Så kan vi bruge landets dygtige reddere til de akut syge patienter. Og med en fælles brancheoverenskomst sikrer vi, at redderne bliver i faget," skriver redderne i deres opråb.

cwa

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/ambulancereddere-trives-ringere-end-sygeplejersker

GDPR