Alternativet stiller til kommunal- og regionalvalget op med mindst 315 kandidater i 82 af landets 98 kommuner og 28 kandidater i landets fem regioner. Det gælder lige fra Langeland til Jammerbugt og fra Bornholm til Sønderborg.
Hos Alternativet garanterer partiets presserådgiver, Rune Langhoff, over for dknyt, at de 82 kommuner er det endelige tal, og at der ikke vil komme flere kommuner frem til fristen for indleveringen af opstillingslister
- Det er en kæmpesucces for hele vores organisation, at vi formår at stille op i så mange kommuner med så mange gode kandidater, der vil kæmpe for den grønne omstilling og en demokratisk revitalisering af Danmark, siger Uffe Elbæk (ALT).
Politiske laboratorier til grund
Rundt omkring i landet har Alternativets lokalforeninger udviklet forskellige politiske programmer gennem medlemsinddragelse og politiske laboratorier åbne for alle, som de hver især går til valg på.
Overordnet set kommer Alternativets valgkampagne sideløbende med de lokale prioriteringer til at fokusere på at sikre den grønne omstilling lokalt og på at styrke nærdemokratiet og borgerinddragelsen.
Alternativet håber nu at få mellem 10 og 20 medlemmer af landets kommunalbestyrelser, ligesom partiet går efter en borgmesterpost i København.
- Vi ved, hvor svært det er at overføre succes fra landspolitik til kommunal- og regionalpolitik, så vi har en meget ydmyg tilgang, hvor vi bliver glade og stolte over hvert eneste mandat, vi måtte få. Men jeg synes omvendt også, at vi har forberedt os så godt, at vi godt tør tro på mindst et par håndfulde mandater, siger Uffe Elbæk.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.