Alment accepteret at psykisk syge må tåle dårligere vilkår

Af Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
og Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

En stor gruppe mennesker diskrimineres i dag i sundhedsvæsenet. Trods behov for behandling risikerer de at blive afvist eller udskrevet før tid. Ikke fordi personalet ikke vil hjælpe dem. Tværtimod er der ikke noget, de hellere ville. Men de har ikke ressourcerne til det.

Hvis medierne bragte artikler med dette indhold om patienter med hjertesygdomme eller brækkede ben, ville der heldigvis blive grebet ind. Sådan skal det være. Men når det drejer sig om psykisk syge, og det er dem, vi taler om, så er der desværre en udbredt accept af, at de må tåle dårligere vilkår end andre patienter.

Et skøn fra Dansk Psykiatrisk Selskab er, at knap hver tredje med angst eller depression ikke får behandling for sin sygdom. Det er grotesk høje tal i betragtning af, at vi taler om syge mennesker. Eksempelvis lider 250.000 danskere af depression, og 250.000 har en angstlidelse. Det er folkesygdomme, som berører næsten alle danskere. Mange lider af dem, eller de kender nogle, der gør.

Det er sygdomme, som i mange tilfælde kan behandles med et godt resultat - især, hvis behandlingen sættes ind tidligt i forløbet. Alligevel sendes det ene unge menneske efter det andet på førtidspension. Ser man på alle førtidspensionister, skyldes omkring halvdelen af tilfældene psykisk sygdom, og blandt de yngste førtidspensionister er psykisk sygdom den helt dominerende årsag.

Dramatisk stigning
Det er dyrt for samfundet. Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har beregnet, at følgerne af psykisk sygdom koster ca. 55 mia. kr. om året. Men værst er de menneskelige omkostninger. Det er uendeligt trist som 28-årig at skulle sige farvel til drømmene om et aktivt arbejdsliv blandt andre. Kunne man forestille sig, at sundhedsvæsenet undlod at behandle en ung mand for et brækket ben eller en invaliderende fysisk sygdom, og dermed tvinge ham til at opgive studie eller læreplads? Tanken er grotesk, og det burde den også være, når det drejer sig om psykisk syge, som ofte kan behandles med godt resultat.

Antallet af retspsykiatriske patienter stiger dramatisk i disse år. På kun fire år er det steget med 44 pct., viser tal fra regionerne. Derfor er det ikke mærkeligt, at den politiske bevågenhed er stor, og at der bruges store beløb på at udbygge de retspsykiatriske afdelinger. Det er i sig selv udmærket, men det er vigtigt, at pengene ikke tages fra den almene psykiatri. Hvis man må skære ned på den forebyggende indsats, og hvis ressourcerne til behandling bliver endnu mindre, så vil det med stor sandsynlighed medføre flere retspsykiatriske patienter. Resultatet er på alle måder trist: flere udgifter til flugtsikre bygninger og færre til behandling.

Et selvstændigt problem er, at der nedlægges stadig flere senge i psykiatrien. Hvis en behandling kan klares ambulant, så er det naturligvis bedst for patienten at kunne blive boende hjemme. Der er ingen, som ønsker at blive indlagt, hvis der ikke er behov for det. Men det er vores erfaring, at smertegrænsen nu er nået, specielt hvad angår nedlægning af intensive (lukkede) sengepladser i storbyområderne. Det er uholdbart, når kolleger på psykiatriske afdelinger fortæller om, hvordan de må udskrive mennesker, som slet ikke er klar til det.

Lever kortere tid
For os som læger er det også afgørende, at der stilles samme krav til behandlingen i psykiatrien som andre steder i sundhedsvæsenet. Det betyder ikke, at samarbejde med andre faggrupper kan undværes - tværtimod. Men det er afgørende at holde fast i, at psykiatriske patienter er syge. Derfor skal de behandles af læger. Det er vigtigt for at sikre dem den rette diagnose og behandling af den psykiske sygdom fra starten.

Mange psykiske syge lever desuden kortere tid end resten af befolkningen. Det kan skyldes deres psykiatriske lidelse med øget risiko for selvmord. Det kan også skyldes legemlige sygdomme som sukkersyge og hjertekarsygdomme, som er særligt hyppige hos mennesker, som også er psykisk syge. Både psykisk og fysisk sygdom kræver lægelig behandling.

Både Lægeforeningen og Dansk Psykiatrisk Selskab har igen og igen peget på behovet for at ligestille psykiatrien med resten af sundhedsvæsenet. Desværre oplever vi, at holdningen til psykisk sygdom som mindre vigtig end anden sygdom også skinner igennem, når der skal deles penge ud.

Haltet bagefter i årevis
Psykiatrien skal stadig hente en del af sine penge i de såkaldte satspuljer, hvis størrelse varierer. I 2010 er den knap en mia. kr., næste år er den på 309 mio. kr., og der er vel at mærke tale om penge, som skal deles med socialt udsatte. Det understreger behovet for, at hele psykiatrien fremover finansieres som resten af sundhedsvæsenet.

Man kunne indvende, at penge er penge, og hvorfor gå så meget op i, hvor de kommer fra? Men det har en betydning. Dels er der usikkerhed om størrelsen af satspuljen fra år til år. Dels sender det et signal om, at mennesker med psykiske lidelser ikke skal forvente, at deres sygdom bliver taget lige så alvorligt, som hvis de fejlede noget fysisk. Psykiatrien har fået langt mindre del i de seneste års vækst end resten af sundhedsvæsnet. Tal fra Danske Regioner fra 2000 til 2008 viser, at hver gang psykiatrien har fået ti kr. ekstra, så har den del af sundhedsvæsenet, som beskæftiger sig med fysiske lidelser, fået 30 kr.

Regeringen og Folketingets partier har i de kommende ugers forhandling om næste års finanslov en mulighed at give psykiatrien et økonomisk løft, som kan mærkes. Det vil være en kæmpe opgave, og der er skarp konkurrence om hver en krone. Ikke desto mindre vil det være et opmuntrende signal til en patientgruppe, hvis behandling i årevis har haltet bagefter, og som for manges vedkommende ikke har overskuddet til at kræve deres ret.


Mads Koch Hansen, formand for Lægeforeningen
og Anders Fink-Jensen, formand for Dansk Psykiatrisk Selskab

Foto: http://www.flickr.com/photos/11596438@N00/tags/schwenker/