ALLERØD: - Vi stod overfor en historisk stor og svær opgave i år. Derfor er jeg også yderst tilfreds med, at vi er lykkedes med at få et bredt forlig på plads, siger borgmester Erik Lund (K).
- For alle i byrådet har det været en hård proces, der tvinger os til at gennemføre barske besparelser, som ingen af os synes om. Vi har derfor prioriteret benhårdt. I den proces indgik også de mange høringssvar vi modtog. På byrådets vegne vil jeg gerne takke for alle svar og det engagement og ansvar for kommunens fremtid, som de klart giver udtryk for.
- Som konsekvens af besparelserne kommer de kommunale serviceudgifter pr. indbygger i Allerød Kommune nu væsentligt tættere på landsgennemsnittet. Derfor vil alle borgere også opleve, at den kommunale service bliver reduceret de kommende år.
Forligspartierne understreger i forliget, at der til trods for de store besparelse ikke er 'luft' i budgetterne for 2011 og 2012. Tilsvarende rummer kassebeholdningen ikke reserver til øgede udgifter. Det indebærer, at eventuelle overskridelser af budgetter i 2011 og 2012 skal indhentes ved kompenserende besparelser andre steder.
2011 og 2012 er to særligt barske år for kommunens økonomi. Det skyldes ikke mindst en samlet efterregulering af kommunens skatteindtægter på 116 mio. kr.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.