Erfaringen fra Diagnostisk Center på Vejle Sygehus, der det seneste lille års tid har diagnostiseret 1000 patienter, viser, at det ikke er muligt, at give alle patienter en diagnose. Et forsigtigt gæt er, at højst 10 pct. af de patienter, der bliver undersøgt, ikke kan få en helt præcis diagnose. Det skriver DR Trekanten.
Alligevel mener leder af Diagnostisk Center i Vejle, Ejler Ejlersen, at regeringens netop udmeldte garanti for, at alle danskere senest en måned efter henvisning fra den praktiserende læge har en diagnose, er en god idé.
Men en del patienter må dog acceptere, at de ikke kan få en klokkeklar diagnose, men i stedet diagnoser af typen 'af ukendt årsag'.
- Der er jo mange ting som lægevidenskaben ikke kan give en forklaring på. Så nogle gange må man stille sig tilfreds med, at det og det er det ikke. Altså at vi hurtigt kan komme igennem med at sige: Det her er ikke kræft fru Hansen. Det er ikke en alvorlig sygdom. Vi føler os helt trygge ved, at det her må vi se, om ikke det går over af sig selv, siger Ejler Ejlersen.
Regeringens nye garanti for at have en diagnose i løbet af en måned betyder til gengæld, at den nuværende behandlingsgaranti på en måned svækkes. Den afløses af en to-trins-model, hvor lægen afgør, om patienten skal behandles inden fire uger eller kan vente i to måneder.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.