
FAABORG-MIDTFYN: Kommunens ældreområde skal i den kommende tid bl.a. afprøve et nyt velfærdsteknologisk produkt: en Aktiv seng.
- Det er som regel ikke rart at være afhængige af hjælp fra andre. Aktiv sengen kan hjælpe en del af vores borgere til at blive mere uafhængige af besøgene fra hjemmehjælpen. De vil i langt højere grad kunne klare det at gå i seng - og stå op igen - på egen hånd. Og det betyder, at de kan gøre det, når de har lyst, siger udvalgsformand Herdis Hanghøi.
Ideer på tværs
Idéen om at afprøve Aktiv sengen er opstået i den velfærdsteknologiske projektgruppe, som består af repræsentanter fra ældreområdets medarbejdere og ledelse, Ældrerådet, Handicaprådet og Ældre Sagen. Projektgruppen har på et dialogmøde med Socialudvalget drøftet de forskellige idéer og tiltag, som med udvalgsformand Herdis Hanghøi i spidsen, bakker op om idéerne.
- Det er vores ønske, at teknologien er med til at understøtte en selvstyret livsførelse for ældre, syge og handicappede. Den skal bidrage til, at borgerne trods funktionsnedsættelse kan mestre egen livssituation. Desuden skal de teknologiske løsninger gerne kunne bidrag til et godt arbejdsmiljø - eksempelvis ved at lette den fysiske belastning af medarbejderne. Nogle af de velfærdsteknologiske løsninger giver også en bedre og mere hensigtsmæssig drift, siger Herdis Hanghøi.
Sengen, som også kaldes RotoFlex®, er en japansk-tysk opfindelse, som med et enkelt tryk på en knap bogstaveligt talt lægger sin bruger i seng - og som lige så enkelt hjælper brugeren ud af sengen igen. Sengen har en femdelt liggeflade. I midten er placeret et roterende modul, som kan dreje madrassen til en oprejst position, ganske som en stol. Brugeren skal blot sætte sig i 'sengestolen', hvorefter sengen drejer sig selv på plads i den ønskede liggeposition.
lcl
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.