dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Jævnlig test af plejepersonale skal sikre mindst mulig smittespredning med coronavirus på landets plejehjem.
Ida Guldbæk Arentsen, Ritzau Scanpix

Aftale på plads om løbende coronatest for ansatte i plejesektoren

Test hver anden uge for ansatte i kommuner med flere end 20 smittetilfælde per 100.000 indbyggere. I alle andre kommuner hver sjette uge.
1. JUL 2020 6.25

Ansatte i plejesektoren skal fremover testes jævnligt for coronavirus, har KL og Danske Regioner aftalt. Hvor tit det skal ske, afhænger af, hvordan smittebilledet er i den enkelte kommune.

Personale i kommuner med over 20 eller flere smittetilfælde per 100.000 indbyggere den seneste uge skal testes minimum én gang inden for to uger og hver anden uge, indtil smittetallene falder. Det er for tiden kun tilfældet i en enkelt kommune, Vesthimmerland.

I kommuner med under 20 smittetilfælde per 100.000 indbyggere skal de ansatte testes hver sjette uge. Det gælder alle kommuner under grænsen, også de for tiden 49 kommuner uden nye bekræftede tilfælde. Hvis særlige forhold taler for det, fx smitte tæt på kommunegrænsen, kan testintensiteten øges, fremgår det af aftalen.

Ifølge aftalen skal test af personalet foretages på arbejdspladsen. Medarbejdere fra regionerne vil oplære kommunalt personale i podning, så de kan foretage test for coronavirus hos øvrige medarbejdere i plejesektoren.

Fra FOA, der er fagforening for blandt andre ansatte i plejesektoren, er der ros for aftalen. Sektorformand Torben Hollmann fra social- og sundhedssektoren i FOA siger, at man i lang tid har efterspurgt netop at få testet hele plejepersonalet jævnligt.

 

Se aftaleteksten.

Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aftale-paa-plads-om-loebende-coronatest-for-ansatte-i-plejesektoren

GDPR