dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Affaldskurve knækket

Fra de 19 kommuner under Vestforbrænding har man i gennemsnit modtaget 7 procent mindre affald og haft 8 procent færre besøgende i årets første otte måneder end i samme periode i 2007
31. OKT 2008 11.07
VESTFORBRÆNDING: Afmatningen i økonomien slår også igennem på affaldsområdet. For første gang modtager genbrugsstationerne mindre. Udviklingen overrasker Vestforbrændings vicedirektør.

Det er ikke kun på de finansielle markeder, at krisen slår igennem. De lokale genbrugsstationer kan også mærke, at der ikke bliver lavet så mange nye køkkener og badeværelser som for et par år siden.

For første gang siden genbrugsstationer blev etableret i 1980'erne falder affaldsmængderne og besøgstallet. Det er ifølge Vestforbrændings vicedirektør, Birger Johansen, et af de sikre tegn på, at økonomiske afmatning også har ramt den private husholdning.

I Furesø Kommune er den dalende affaldsmængde mest markant i Værløse, hvor der i årets første otte måneder er modtaget 858 tons mindre affald end i samme periode sidste år. Et nedgang på 9,5 procent.
I Farum er affaldsmængden kun svundet ind med 2,4 procent eller 186 tons.

- Meget af det affald, vi modtager, kan jo relateres direkte til hushandler samt om- og udbygningsprojekter. Den ombremsning i økonomien, i byggeriet og på boligmarkedet slår altså igennem nu, fastslår Birger Johansson over for Furesø Avis.

Faldet i affaldsmængden er mest tydeligt inden for følgende fraktioner:

* Mursten, tegl og gasbeton: -12 pcct.
* Haveaffald: - 8 pcy.
* Småt brændbart: - 8 pct.
* Stort brændbart: - 8 pct.
* Deponi: - 8 pct.

Tallene er gennemsnit for Vestforbrændings 19 kommuner.

Fra de 19 kommuner under Vestforbrænding har man i gennemsnit modtaget 7 procent mindre affald og haft 8 procent færre besøgende i årets første otte måneder end i samme periode i 2007.

Det er første gang i Vestforbrændings historie, at affaldskurven er knækket.

- Det er en overraskende udvikling. Vi vidste godt, at mængderne ikke ville fortsætte med at stige så meget, men vi er overraskede over, hvor hurtigt det har skiftet fra en stigning til et fald i mængder, siger Vestforbrændings vicedirektør.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/affaldskurve-knaekket

GDPR