AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

KL delegeretmøde 2007:
Ældreplejerne er hverdagens helte

Respekt, tillid og ledelse ? det er nøgleordene for, hvordan ældreplejen udvikles
15. MAR 2007 12.28
Ældreplejen står foran store udfordringer. Og det er kommunerne, der skal løse dem. Det slog borgmester i Herning, Lars Krarup (V), fast på dagens delegeretmøde i Aalborg.

- Ældreplejen er klart den største politiske udfordring, som jeg ser det, sagde Lars Krarup og slog en massiv pæl igennem det ?medieskabte billede? af, at der er meget store problemer i ældreplejen.

- Mit udgangspunkt er, at vores medarbejdere hele tiden vil et bedste for borgerne. Jeg har tillid til, at vores medarbejdere kan og vil skabe en god hverdag for de ældre.
Lars Krarup pegede på fremtidens store udfordring med at løse de markante rekrutterings-problemer på sundhedsområdet.

- I Herning er hver anden ansat i ældreplejen over 50 år. På den måde ligner vi landets andre kommuner. Samtidig kan vi se frem til, at det bliver sværere at rekruttere personale på grund af den megen negative presseomtale. Det er et område, der har fået ry for at være lav status, med dårlige arbejdsforhold og med lav løn.
- Vi omtaler normalt livreddere og brandmænd som hverdagens helte. Men de ansatte i ældreplejen er hverdagens helte hver dag. Der aflægges dagligt 200.000 besøg. Og så vil der ske fejl. Men den enkelte fejl pustes op og resulterer straks i nye love, regler og endnu mere kontrol. det tager ressourcer fra pasningen af de ældre. Og det er altså den forkerte vej at gå, fastslog Herning-borgmesteren og pegede på, at det, der skal løfte ældresektoren er: respekt, tillid og ledelse.

- Dynamik og innovation udspringer ikke af mere kontrol, men tillid til de ansatte.

Lars Krarup fastslog, at han mener, at fremtidens udfordringer i ældreplejen kan løses med de nuværende ressource. Det handler om at skabe kvalitet ? og her er afsættet tillid og respekt. Og kommunale ledelseskraft.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aeldreplejerne-er-hverdagens-helte

GDPR