KØBENHAVN: En shoppetur, en tur på scooteren eller hjælp til igen at kunne være værtinde for familie og venner. En ny klippekortsordning på Københavns plejehjem giver de ældre beboere en ny frihed til selv at bestemme. Ordningen har kørt som pilotforsøg på Plejecentret Bomi-Parken på Amager et halvt år, og der er nu udviklet en model, som udrulles på alle Københavns plejehjem. Klippekortet har tidligere kun været for københavnere, der modtager hjemmehjælp, men kortet vil nu også nå ud til cirka 3.100 københavnske plejehjemsbeboere. Det skriver TV2 Lorry.
- Klippekortet er et nybrud inden for vores ældrepleje. De mange forskellige ønsker, de ældre har, understreger, hvor forskellige vi er, og hvor vigtigt det er for livsglæden at kunne fortsætte med at gøre de ting, man rigtig godt kan lide, siger sundheds- omsorgsborgmester Ninna Thomsen (SF).
Københavns klippekort til hjemmeplejemodtagere kom på Finansloven sidste år og blev dermed ubredt til alle landets kommuner. Københavns klippekort på plejehjem er finansieret via den tidligere regerings ældremilliard og koster godt 8 mio. kr. årligt. På plejehjemmene giver kortet en halv times ekstra tid med en medarbejder hver anden uge. De ældre kan også spare klippene sammen og få op til tre timer ad gangen. I hjemmeplejen får de ældre en halv times ekstra hjælp hver uge, og kan ligeledes spare klippene sammen, hvis de ønsker det.
pv
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.