I ugens løb faldt en dom, som ikke mindst socialchefer og -politikere har ventet på: Sosuer måtte ikke nægte at arbejde under overvågning. Det var Arbejdsretten, som stort set gav Kolding Kommune medhold i sag om en borger, der videoovervåger hjemmehjælpere på besøg i hjemmet.
Og nu vi er ved ældreplejen, så er der positive reaktioner fra flere aktører til, at Ældreministeren vil have selvstyrende hjemmepleje. Trods en konkurs på pionerprojektet i Ikast-Brande ønsker Astrid Krag (S) at omlægge ældresektoren til små selvstyrende team efter Hollands model.
I Vordingborg efterlyser Afdeling for Psykiatri og Handicap en lovændring, så de slipper for at bryde loven for at give handicappede et bedre liv.
Kommunalvalget nærmer sig, og det vakte opsigt, at Nye Borgerlige i Herning dropper ordblind byrådskandidat. Partiet mener, at arbejdsbyrden bliver for stor.
Og fra samme kommune: Herning får bøde for ulovlig aftale med KMD. Det var delvist en tilståelsessag, og kommunen får nu travlt med at lave nyt udbud af sit dagtilbudssystem.
Ordentligt eller ej? Det tema er oppe i Randers, hvor gamle sår mellem K og V springer op igen. En beskyldning fra den konservative spids om "politisk stalking" for fire år siden afvises blankt af Venstre. Se hele vores valgtema på KV21.
Strandede planer om at omdanne landets største fredede industrianlæg til nyt bolig- og kulturområde fører nu til, at advokatundersøgelse skal vise, om Aalborg har haft ulovlig praksis. Bygherren, Spritten A/S, følte sig presset til at betale for blandt andet klimasikring.
Budgetlægningssæsonen blev i denne uge overstået for regionsrådenes vedkommende, da de to sidste, Nordjylland og Syddanmark, landede hver deres aftale. Byrådene indgår fortsat aftaler løbende, følg med på DK Nyts Budget 2022-temaside.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.