AARHUS: Børn og Unge i Aarhus skruer op for indsatsen for at finde ordblinde børn og støtte dem. Der indføres en obligatorisk screening af alle elever i 2. klasse og en intensiveret indsats i 3. klasse for de elever, der viser tegn på ordblindhed i 2. klasse. Data fra testene skal samles, så man kan sammenligne skolerne, fremgår det af en pressemeddelelse.
Tre ud af fire skoler i kommunen screener allerede i dag for ordblindhed, men den bliver nu systematiseret og fastsat til 2. klasse. Screeningen vil tage cirka 15 minutter og foretages af klassens lærer og/eller en læsevejleder. Er der fortsat tegn på ordblindhed i 3. klasse, tilbydes eleven endnu en afdækning i form af Undervisningsministeriets ordblindetest.
Ordblinde/Dysleksiforeningen ser positivt på initiativet.
- Vi bakker op og understreger, at en test ikke kan stå alene! Der skal følges op med god undervisning, siger formand Erik K. Rasmussen.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.