HORSENS: Takket være digitale hjælpeprogrammer bliver ordblinde børn i Horsens langt bedre til at læse og stave. Samtidig vokser deres selvtillid.
Og antallet af ansøgninger til kurset, der går under navnet Fine Readers, er støt stigende. Der visiteres elever to gange om året. I det sidste halvår var der 18 ansøgere til kurset, og til det kommende halvår er der 31, oplyser kommunen.
Undervisningen, der foregår på Østbirk Skole, samler 6. og 7. klasses elever fra alle kommunens skoler. Undervisningens primære mål er at gøre eleverne fortrolige med IT-støttende undervisning og IT-kompenserende værktøjer med henblik på at gøre dem mere selvhjulpne i skrivning og læsning.
Ifølge Jette Bojsen, der er koordinator for Fine Readers, betyder kurset, at eleverne får lært at lægge strategier for deres læsning samtidig med, at de får arbejdet med deres selvbillede.
- På grund af nederlag har mange af børnene mistet lysten til at læse og stave. En del har desuden svært ved at få opbakning hjemme, fordi deres forældre også er ordblinde og har negative oplevelser med deres egen skolegang. På kurset får vi blandt andet gjort op med fordommene om, at man er dum, hvis man er ordblind, siger Lene Jakobsen, der underviser på Fine Readers.
Hun tilføjer, at eleverne skal udvise modenhed og motivation for at kunne deltage i kurset, ligesom deres forældre – for at kunne bakke deres børn op - skal skrive under på, at de vil gennemgå et to timers forældrekursus.
ka
For øjeblikket er der fire kurser om året med otte elever pr. hold.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.