ÅRHUS: Elever og lærere fra Elsted Skole nord for Århus vil i det kommende skoleår tage et syvmileskridt ind i fremtidens undervisning. I et år skal skolen afprøve og bidrage til videreudvikling af den pædagogik og læring, der ligger i den såkaldte 'eBag' - fremtidens skoletaske, oplyser kommunen.
Med den elektroniske skoletaske får elever via deres mobiltelefon automatisk kontakt til en særlig personlig mappe, som rummer alt nødvendig information til den daglige skolegang. Samtidig åbner der sig en palet af muligheder for at udnytte moderne teknologi i undervisningen, når skoletasken ligger i mobilen.
Projektet på Elsted Skole retter sig dels mod den daglige undervisning og udvalgte projektuger for elever på alle alderstrin. Den elektroniske skoletaske vil blive brugt i fagene dansk, matematik, samfundsfag og naturfag. Målet er blandt andet at give hurtig og sikker kommunikation imellem skole og hjem, lektiehjælp og øge brug af billeder og små filmklip i undervisningen.
Samtidig kan den elektroniske skoletaske være en særlig støtte i specialundervisningen, påpeger skoleleder Lene Lykke-Olesen, Elsted Skole.
- En masse papirkopier, mapper og forskellige opgaver kan være svære at holde styr på for elever med eksempelvis ADHD, men også for andre elever. Her kan en elektronisk skoletaske være med til at holde orden i kaos. Samtidig er det at arbejde med computer eller mobiltelefon i sig selv en motivation for nogle elever," siger Lene Lykke-Olesen, der er begejstret for, at projektet nu bliver til en realitet.
Fakta om projekt 'eBag i Folkeskolen'.
• Projektet er et samarbejde mellem Århus Kommune og eBag Solutions A/S. eBag er oprindeligt udviklet af forskere og studerende på Aarhus Universitet.
• Projektet løber i skoleåret 2009/2010 på Elsted Skole
• Projektet vil inddrage udvalgte områder af skolen.
• Elever og lærere fra såvel indskolingen, mellemtrinnet som udskolingen samt det specialpædagogiske område vil indgå i projektet.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.