Aarhus ønsker ældrepolitik for vejtræer - og valgplakatforbud

KORT NYT25. JAN 2020 10.30

AARHUS: En byrådsdebat i Aarhus i denne uge lagde fra land som et ønske om at friholde træer for valgplakater, men endte som en snak om en egentlig ældrepolitik for træer, skriver Århus Stiftstidende. Initiativet til debatten kom fra De Radikale, men det var Enhedslistens Keld Hvalsø, der trumfede med en bemærkning om værdig død for kommunale træer.

Den længste ende havde Knud N. Mathiesen fra Dansk Folkeparti fat i. Han mente, at man skulle arbejde for en national lovgivning i stedet for særregler for Aarhus, og dermed var han helt på linje med lov om offentlige veje, der i §84 udtrykkeligt nævner vejtræer som et af de steder, der gerne må ophænges valgplakater. Uden mulighed for at kommunerne kan indføre lokale undtagelser.

Det blev da også enden på det. Det bliver op til magistraten at rette henvendelse til Folketinget og foreslå et generelt nationalt valgplakatforbud for vejtræer. Spørgsmålet om en ældrepolitik for de aarhusianske kommunale træer blev sendt i udvalg.

mk

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt