
AARHUS: Aarhus Byråd har godkendt ansættelsen af 49-årige Jan Præstholm som direktør for Magistratsafdelingen for Børn og Unge, oplyser kommunen.
Jan Præstholm kommer fra en stilling som børn- og ungedirektør i Svendborg Kommune, en stilling han har haft de seneste otte år. Han afløser Nils Petersen, der efter ti år som direktør i Børn og Unge går på pension til årsskiftet.
Jan Præstholm er læreruddannet, har en master i offentlig ledelse, og har de seneste 15 år beklædt en række offentlige lederstillinger i Jylland og på Fyn. Ud over de otte år som børn- og ungedirektør i Svendborg har han blandt andet været børn- og unge-direktør i Langeland Kommune, skoleleder i Rudkøbing samt kultur- og fritidschef i Herning Kommune.
Jan Præstholm år sin første arbejdsdag 2. januar 2017.
Privat bor Jan Præstholm i Svendborg med sin hustru, der er lærer, og deres to børn på 16 og 18 år.
ka
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.