Aarhus Havn fremrykker investeringer for to mia. kr.
Foto: Jan Kejser, Aarhus Havn

Aarhus Havn fremrykker investeringer for to mia. kr.

Aarhus Havn benytter den delvise nedlukning af Danmark til at fremrykke investeringer for to mia. kr. og ser heriblandt en mulighed for at få gang i byggeriet af Marselistunnellen.
30. MAR 2020 13.47

AARHUS: Coronakrisen og den efterfølgende nedlukning af Danmark har sat store dele af Danmark på pause. Men pausen kan også kaste muligheder af sig, og Aarhus Havn har nu åbnet muligheden for at igangsætte en række anlægsprojekter. Sammen med allerede planlagte projekter planlægger Aarhus Havn at sætte investeringer for to mia. kr. i søen. 

Man har blandt andet valgt at fastholde byggeriet af en færgeterminal til Molslinjen, og opgraderingen af Østhavnsvej fortsætter næsten uden ændringer. 

- Vi gennemfører begge projekter, så vi både fastholder arbejdspladserne og sikrer, at Molslinjen kan flytte fra byen til Østhavnen i oktober i år. Desuden gør vi plads til at flytte 1,3 mio. biler væk fra midtbyen, idet de fremover skal køre ad Østhavnsvej og via Marselis Boulevard til og fra havnen, fortæller kundechef Nicolai Krøyer i en pressemeddelelse.

Derudover planlægger Aarhus Havn et kontorbyggeri på Mellemarmen på 26.000 etagemeter med MT Højgaard som bygherre på Aarhus Havns arealer. 

Derudover er der muligheder i at få igangsat byggeriet af Marselistunnellen, idet der er flere positive perspektiver i at få byggeriet sat i gang så hurtigt som muligt, fortæller Nicolai Krøyer. 

- Dels vil en beslutning om at igangsætte byggeriet bidrage væsentligt til beskæftigelsen i både rådgiver- og byggebranchen. Der er mange arbejdspladser i en Marselistunnel. Og dels er tunnelen samtidig et bidrag til at sikre en grøn omstilling på den anden side af coronakrisen. Søtransport er mere bæredygtigt end landtransport, men mere søtransport kræver altså også flere lastbiler, der skal kunne komme til og fra havnen, siger han.

esl

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt