dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aarhus dropper at fjerne tyggegummi fra veje

KORT NYT
21. DEC 2015 6.15

AARHUS: Klatter af gennemtygget og udspyttet tyggegummi vil ikke længere blive fjernet i Aarhus Kommune. Det er simpelthen for dyrt at skrabe pletterne væk, og det får kommunen til at opgive at få dem væk fra fortovet, skriver Århus Stiftstidende.

I samarbejde med Københavns Kommune har Aarhus Kommune regnet ud, at det koster cirka ti kroner at fjerne en enkelt tyggegummiklat. Prisen dækker det langsommelige arbejde med at skrabe og spule fortovet fri for klatter.  Og da fliserne på flere af de travle gader i Aarhus er dækket af 20-30 klatter, vil regningen, der skal udskrives for at fjerne dem alle, løbe op i millioner.

Ifølge Hold Danmark Rent, der er et program under Friluftsrådet, er hvert fjerde stykke affald, der smides på gaden, et tyggegummi. Da det klistrer sig fast, kan det ikke fejes op. Tyggegummi er lavet af syntetisk gummi, som nedbrydes meget langsomt. Derfor kan klatterne blive liggende på fortovet i fem år, inden de er væk. Der findes en række metoder til at fjerne tyggegummi. Blandt andet kan der bruges skrappe kemikalier, spatler eller trykspulere. Fælles for dem alle er dog, at de koster mange mandetimer og penge.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aarhus-dropper-at-fjerne-tyggegummi-fra-veje

GDPR