AARHUS: Alt skal frem i lyset, når det kommer til sagen om 97-årig, der måtte vente syv timer på hjælp efter fald i eget hjem og aktivering af nødkald. Det mener Nye Borgerliges medlem af Sundhed- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune, Henrik Arens (NB).

- Det er jo ikke kun pressen, men også de pårørende, der beder om oplysningerne, og derfor ser jeg gerne, at alt bliver fremlagt, siger han mandag til TV2 Østjylland.

Kanalen kunne søndag fortælle, hvordan den 97-årige Tove Dreyer efter et fald i eget hjem måtte vente syv timer på at få hjælp, selvom hun trykkede på sit nødkald. For at få klarhed over episoden, har familien bedt om aktindsigt i nødkaldets logfil og kvindens omsorgsjournal. Da hun døde tre uger efter faldet, kan hun nemlig ikke selv gøre det.

Aarhus Kommune har dog indtil videre afvist familiens anmodning om aktindsigt, og det går ikke, mener Henrik Arens.

- Det er jo for at se, hvad der er sket. Der er ikke nogen tvivl om, at vi i kommunen har begået en eller flere fejl i den her sag, som har haft det mest tragiske udfald. Derfor skal vi, for at kunne gøre det bedre fremover, vide alt. Jeg synes også, de pårørende har krav på at vide, hvad der er sket, siger Henrik Arens.

Afslaget er forkert

Når Aarhus Kommune afviser familiens anmodning, henholder de sig blandt andet til Sundhedslovens paragraf 40 om tavshedspligt i forhold til patienten. Men kommunen burde tage en anden paragraf i betragtning. Det mener studielektor i offentlig ret ved Aalborg Universitet Søren Blæsbjerg.

- Min vurdering er, at det her afslag er forkert, fordi man ikke har taget stilling til Sundhedslovens paragraf 45, som er en særregulering i forhold til aktindsigt om afdøde, siger han til kanalen og forklarer, at den paragraf netop tager højde for den situation, familien Dreyer nu står i.

- Den blev netop indført, for at pårørende kan få indsigt i dødsmåde, dødsårsag og sygdomsforløb, så man kan få at vide, hvad der er sket og få en afslutning, siger Søren Blæsbjerg.

Også vicedirektøren i Ældre Sagen, Michael Teit Nielsen, mener, at kommunen er for firkantet i deres afvisning af familiens ønske.

- Jeg synes, Aarhus Kommune burde besinde sig og udvise noget medmenneskelighed og fortælle så meget som muligt, uden at overtræde reglerne om personfølsomme oplysninger. Den her familie har et berettiget krav på at få at vide, hvad der er sket, siger han til kanalen.

Lovning om orientering

Sundheds- og omsorgsudvalget var mandag samlet til et allerede planlagt møde. Her fik de dog også lovning på, at de på et nyt møde onsdag vil få en mere omfattende orientering om Tove Dreyers sag. Og det er vigtigt, mener Henrik Arens, da kommunen ifølge ham skal lære af sagen.

- Det må ikke ske, det her. Man kan aldrig garantere, det ikke sker igen, når mennesker arbejder med mennesker, men vi skal gøre vores ypperste for at det ikke sker igen, siger Henrik Arens.

Kanalen har forsøgt at få en kommentar fra de resterende medlemmer af Sundhed- og Omsorgsudvalget i Aarhus Kommune, men de vil ikke stille op til interview.

I et fælles skriftligt svar underskrevet af formand Anette Poulsen (S), skriver de dog: "Det er en meget beklagelig hændelse, som ikke må ske. Som vi har fået oplyst, er der tale om en personalesag, som vi har tillid til at forvaltningen har håndteret."

Heller ikke rådmand for Sundhed og Omsorg, Christian Budde (V), ønsker at stille op til et interview med TV2 Østjylland.

Nødhjælpsordningen

Aarhus Kommune er ifølge kanalen tidligere blevet anbefalet at skifte nødkalds-ordningen.

"Aarhus bør justere nødkaldsordningen, så der enten frigives ressourcer til hjemmeplejen, der varetager nødkaldet, alternativt at Aarhus implementerer en model som i Aalborg og København." Sådan lød konklusionen i en rapport om nødkaldsordningerne i henholdsvis Aarhus, Aalborg og København allerede tilbage i juni 2021.

I Aalborg og København kommuner går nødkaldene, ifølge rapporten, ind til en bemandet central, hvor sygeplejersker håndterer de mange opkald, så de kørende hjemmeplejere ikke forstyrres i deres arbejde.

I Aarhus Kommune er det er de kørende hjemmeplejere, der modtager borgernes opkald på en vagttelefon. Her skal de så – midt i dagens øvrige arbejdsopgaver – vurdere, hvordan borgeren skal have hjælp, og om de derfor skal forlade den borger, de allerede er hos. Den fremgangsmåde presser de ansatte og skaber risiko for fejl, mener Michael Teit Nielsen, der er vicedirektør i Ældre Sagen.

- Vi har ikke tiltro til, at hjemmeplejerne kan løse det mellem deres andre opgaver, og det er derfor, vi efterlyser en bedre ordning i Aarhus Kommune, siger han til kanalen.

Åben for anden ordning

I Aarhus Kommune er rundt regnet 1.800 borgere udstyret med et nødkald. I september 2022, hvor Tove Dreyer faldt og havde brug for hjælp, var der, ifølge kommunens, egne tal 12.018 registrerede nødkald.

Også hos Foa, hjemmeplejernes fagforbund, ser de med bekymring på nødkaldsordningen i Aarhus.

- Man kan gøre det meget klogere. Man skaber forstyrrelser hos medarbejderne, og det er jo ikke lagt ind i deres tidsplan. Det kan være forstyrrelser på et minut, men også halve og hele timer, siger sektorformand for social- og sundhed hos Foa Aarhus, Jette Ohlsen, til TV2 Østjylland.

Kommunens chef for velfærdsteknologi, Ivan Kjær Lauridsen, giver i et skriftligt svar udtryk for, at kommunen er åbne for at skifte ordning:

"Vi mener, at det giver god mening at undersøge fordelene ved en central nødkaldsbesvarelse. Vi forventer at sætte en proces i gang, hvor vi undersøger fordele og eventuelle ulemper ved en central nødkaldsordning. Vi forventer at påbegynde denne proces i løbet af 2023.", skriver han til kanalen.

cwa

Aarhus afviser aktindsigt i omsorgsjournal: Det går ikke, siger politiker