

AALBORG: Det kommunalt støttede Aalborg Symfoniorkester har af Arbejdstilsynet fået en frist frem til 1. juni 2025 til at få løst alvorlige arbejdsmiljøproblemer. Det skriver Nordjyske, der har fået aktindsigt i tilsynsrapporten fra 29. november. Med fristen slipper orkestret for et egentligt påbud.
Rapporten kritiserer arbejdsmiljøet i et orkester, der er splittet i "grupperinger" og "interne konflikter", der har stået på i årevis, og som udløser adfærd, der opfattes som "ubehagelig og krænkende". Herunder nonverbal kommunikation som himlen med øjnene og afvisende kropssprog samt i nogle tilfælde "kontante irettesættelser" og "skænderier i kollegers påhør."
Administrerende direktør for Aalborg Symfoniorkester og Musikkens Hus Rikke Mølgaard, der efter konstituering blev ansat 15. november, afviser, at der er sammenhæng mellem arbejdsmiljøet og det faktum, at chefen for orkestret Jesper Mikkelsen stoppede omkring den 1. december efter blot 36 dage i jobbet. Hun betvivler ikke Arbejdstilsynets konklusioner og vil nu dedikere ressourcer og økonomi til at komme til bunds i problemerne.
Som tidligere omtalt har der gennem en årrække været arbejdsmiljøproblemer i både symfoniorkestret og i Musikkens Hus - bl.a. med stresssygemeldinger, sammenbrud og frygtkultur.
Den forrige mangeårige direktør Lasse Rich Henningsen opsagde i sommer sin stilling bl.a. efter kritik af arbejdsmiljøet og kritik af en manglende afspadseringskultur. Han blev afløst af Rikke Mølgaard, der først blev konstitueret og siden fastansat.
cwa
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.