AKTUELT:Finanslov 2026BeredskabGrøn trepartBudget 2026Podcast: Ledelse i forandringKV25Kunstig Intelligens

Aalborg Kommune går ind i kampen mod ludomani

Mange unge bliver fanget i online betting, så nu indgår Aalborg Kommune og Center for Ludomani et samarbejde for at udbrede viden om gambling.
10. JAN 2026 14.43

AALBORG: Knap 25.000 danske unge mellem 12 og 17 år har problemer med gambling, og drenge bruger i gennemsnit 800 kr. om måneden på online sportsbetting og casinoer.

Aalborg Handelsskole kender også til problematikken, og derfor har skolen i samarbejde med Aalborg Kommune fået Center for Ludomanis oplægskorps til at komme ud i uge tre og holde workshops for at fortælle eleverne om farerne ved gambling.

Og det glæder Jan Nymark Rose Thaysen (V), rådmand for Klima, Kultur og Sundhed i Aalborg Kommune, at samarbejdet med Center for Ludomani er kommet i stand.

- Center for Ludomani har ekspertise og viden, som det er vigtigt, vi får ud til både forældrene og de unge. Vi skal gøre alt hvad vi kan, for at hjælpe med at kaste lys over et emne, som vi ikke tidligere har haft fokus på. I takt med digitaliseringen og påvirkningen fra sociale medier er det blevet mere tilgængeligt for de unge. Så det er vigtigt vi gør noget nu, siger han.

Hos Center for Ludomani ser man også, at klienterne bliver yngre og yngre, og det er derfor vigtigt at komme helt ud til de unge.

- Det er afgørende, at vi skaber dialog som får de unge til at reflektere og giver plads til personlige historier, som vores unge oplægsholdere deler om deres egen kamp ud af ludomanien. Vi er meget glade for, at Aalborg Kommune og Aalborg Handelsskole vil gå sammen med os i den her vigtige indsats, så vi kommer bredt ud til både unge og forældre, der sidder med spørgsmål og har brug for mere viden om emnet, siger Esben Lautrop-Rasmussen, som er behandler hos Center for Ludomani.

Udover tiltaget på Aalborg Handelsskole afholdes der også et foredrag på Aalborg Hovedbibliotek.

SRS

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aalborg-kommune-gaar-ind-i-kampen-mod-ludomani

GDPR