dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

Aabenraa mobiliserer førstegangsvælgerne

FV 11 En valgpakke består af en flyer, informationer om valget på aabenraa.dk og tilbud om besøg på uddannelsesinstitutioner
6. SEP 2011 11.04

AABENRAA: I Aabenraa Kommune har ca. 1700 unge vælgere mulighed for at afgive deres stemme for første gang ved folketingsvalget den 15. september. Med en såkaldt valgpakke gør kommunen en særlig indsats for at klæde førstegangsvælgerne på til at deltage i valghandlingen.

Valgpakken består af en flyer målrettet unge førstegangsvælgere, informationer om afvikling af folketingsvalg på hjemmesiden aabenraa.dk og tilbud om besøg på uddannelsesinstitutioner i kommunen med potentielle førstegangsvælgere blandt eleverne.

På flyeren opfordres førstegangsvælgere til at bruge deres stemme og besøge hjemmesiden aabenraa.dk og læse om, hvordan valg afvikles.

- På hjemmesiden kan man blandt andet læse om, hvem der kan stemme, og hvordan man afgiver sin stemme. Vi fortæller også om, hvordan man brevstemmer, hvis man ikke har mulighed for at afgive sin stemme på valgdagen, forklarer sekretariatsleder i byrådssekretariatet Jens Blohm Poulsen.

Uddannelsesinstitutioner med potentielle unge førstegangsvælgere blandt eleverne får desuden tilbud om et besøg af Aabenraa Kommune i forbindelse med eventuelle valgmøder.

ka

 

 

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/aabenraa-mobiliserer-foerstegangsvaelgerne

GDPR