Rigsrevisionen: Kræftpatienter har ventet for længe på udredning

Regionerne og Sundheds- og Ældreministeriet har ikke sørget godt nok for, at patienter med mistanke om eller konstateret kræft får en 'rettidig indsats', lyder det fra Statsrevisorerne på baggrund af en rapport fra Rigsrevisionen, der har gennemgået kræftbehandlingen siden november 2017, hvor revisionen selv tog initiativ til at undersøge området for perioden 2013-2017.

Det indebærer, at patienter ikke har fået tilbudt udredning og behandling af kræft i overensstemmelse med de lovfæstede ventetider. 'Der er et betydeligt antal patienter, som - i strid med lovgivningen - ikke får tilbudt udredning og behandling af kræft efter de maksimale ventetider'.

Konklusionen på rapporten er, at regionerne og ministeriet i perioden ikke har sikret tidlig opsporing og behandling af patienter med kræft. Rigsrevisionen påpeger særligt, at den tidlige indsats i almen praksis og overholdelse af de maksimale ventetider skal styrkes.

'Konsekvensen af regionernes og ministeriets samlede indsats er, at der er risiko for, at kræftsygdomme ikke opdages og behandles så tidligt som muligt, og at kræftsygdomme dermed bliver mere fremskredne og sværere at behandle', lyder det i rapporten. 

Regionerne behandler for forskelligt
Rapporten viser også, at der er store regionale forskelle på, hvor mange patienter, der henvises via kræftpakkerne til diagnostiske pakkeforløb på sygehusene. Fx har Region Midtjylland forholdsvis henvist knap fem gange så mange patienter til en diagnostisk pakke som Region Sjælland.

Der lyder også fra Statsrevisorerne kritik af, at patienter behandles forskelligt, afhængigt af hvilken region de bor i. Det sker på grund af forskelle i regionernes opsporing, udredning, behandling og opfølgning i patientforløbene, som det lyder fra revisorerne.

Fx har Region Syddanmark i perioden 2013-2017 haft den højeste andel af forløb inden for standardforløbstiderne, altså hvor lang tid et diagnostisk pakkeforløb bør være, mens Region Sjælland har haft den laveste i 2013, 2016 og 2017 og Region Nordjylland i 2014 og 2015. 

Manglende viden om kræftpakkers effekt
I den forbindelse bemærker Statsrevisorerne til rapporten, at hverken regionerne eller ministeriet har viden om, hvorvidt kræftplaner har virket efter hensigten, altså om pakkerne har medvirket til at forbedre tidlig opsporing af patienter med kræft.

Regionerne har således siden 2014 haft et mål om, at 90 pct. af kræftpakkerne skulle gennemføres inden for 'standardforløbstiderne', men der er ikke sat et tidspunkt på, hvornår det mål skal være nået. Som eksempel er modermærkekræft den eneste kræftpakke, der har haft en gennemførelsesprocent på over 90, mens pakkerne for blærekræft og prostatakræft har haft den laveste.

Ifølge Statsrevisorerne er de oplysninger fra regionerne, som ministeriet bruger til at holde øje med, om regionerne overholder de maksimale ventetider, mangelfulde. Rigsrevisionens undersøgelse tyder på, at der er en del flere patienter end dem, som regionerne har indberettet til Sundhedsstyrelsen, der har ventet længere end de maksimale ventetider, påpeger de.

Rapporten viser, at der i årene 2014-2017 var mere end 3.000 tilfælde, hvor de maksimale ventetider for udredning eller behandling blev overskredet.  Det skal ses i forhold til, at der i samme periode var cirka en halv million patienter, der begyndte udredning for kræft.

Ifølge rapporten er der også lyspunkter i den danske kræftbehandling, for eksempel overlever markant flere kræftpatienter end tidligere i Danmark og det nærmer sig derfor niveauet i Norge og Sverige.

Læs beretningen.