Lolland: Tvangs­adoptioner er ikke en spareøvelse

Ifølge sparekatalog kan Lolland Kommune spare 4 mio. kr. på fem tvangsadoptioner i 2022, men det er ikke hensigten, lyder det fra udvalgsformand
19. DEC 2018 15.15

LOLLAND: Lolland Kommune har i år indstillet til Ankestyrelsen, at syv børn mellem nul og syv år skal vokse op i en adoptivfamilie efter en tvangsadoption. Dermed står Lolland for over halvdelen af de i alt 13 indstillinger om tvangsadoptioner, som kommunerne på landsplan har sendt til styrelsen, skriver DR Sjælland.

Ifølge et sparekatalog fra i sommer kan kommunen med eksempelvis fem børn godkendt til tvangsadoption spare fire mio. kr. i 2022. Det viser en aktindsigt, DR Sjælland har fået. Men Lolland Kommune afviser, at det stigende antal sager om tvangsadoptioner skulle være led i en spareøvelse, selvom det er 'relativt mange':

- Det drejer sig først og fremmest om barnets tarv, og økonomien kommer her i anden række. Der er jo tale om sager, hvor forældrene typisk lider af svær psykisk sygdom, og adoption er en mulighed for at give børnene et godt liv. Længere er den ikke, siger formand for skole- og børneudvalget i Lolland Kommune Kasper Roug (S) til DR Sjælland.

Ifølge ham er det et forkert indtryk at få, at adoptionerne skulle være økonomisk motiverede, for 'det er ikke korrekt, eftersom der ikke var politisk opbakning til forslaget' i sparekataloget, som kommunens administration forelagde byrådet i august 2018 og hvoraf det fremgår, at man kan spare de fire mio. kr.

Hvis sagerne godkendes i styrelsen og Statsforvaltningen, betyder det ikke alene en ny familie for barnet. Det medfører også et plus i kommunekassen, fordi kommunen ved en tvangsadoption sparer udgiften til en anbringelse i familiepleje eller på institution.

For et par år siden gjorde Folketinget det lettere at tvangsadoptere børn væk i de allertungeste børnesager, og således har Ankestyrelsen i år nikket ja til ni tvangsadoptioner mod syv i både 2016 og 2017.

'Økonomi og hensyn til barnet kan gå hånd i hånd'
Den udvidede mulighed for at tvangsadoptere var omdiskuteret, da folketingsflertallet gennemførte den, og det er den fortsat. Med lovændringen skulle kommunerne nemlig ikke længere 'godtgøre', at forældrene til et muligt adoptivbarn ikke havde nogen forældreevne. Nu skulle det blot 'sandsynliggøres'.

Socialpædagogerne var blandt dem, der advarede mod flere tvangsadoptioner - bortset fra i ganske sjældne tilfælde, og Benny Andersen, formand for Socialpædagogisk Landsforbund, er bekymret over, at antallet af sager ser ud til stige, og at en kommune budgetterer med en mulig besparelse.

- Vi kan ikke have, at kommuner på forhånd siger, at vi skal have en kvote af tvangsadoptioner. Så er der nogle drenge og piger, vi tager et liv fra, de ellers kunne have haft, og hvor man måske også med den rette indsats kunne have sikret, at forældrene kunne spille en eller anden rolle i deres liv, siger han.

Hos Børns Vilkår kommer det ikke bag på direktør Rasmus Kjeldahl, at en socialt belastet kommune som Lolland har et større behov for at benytte sig af muligheden for tvangsadoption end andre kommuner, og han er ikke bekymret for, at det ender med at blive en spareøvelse:

- Det er måske et af de tilfælde, hvor økonomi og hensyn til barnet kan gå hånd i hånd, siger han og henviser til, at der er indbygget en kontrol i, at Ankestyrelsen ser kommunen over skuldrene og vurderer konkret på sagerne.

eo

 

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt