Hvert fjerde barn i udsatte boligområder lever i fattigdom
Børn i Urbanplanen leger demokratispil. Billedet er taget i forbindelse med FV15.
Foto: Klaus Holsting, Ritzau Scanpix

Hvert fjerde barn i udsatte boligområder lever i fattigdom

Kriminalitet, fattigdom og misbrug præger børn i udsatte boligområders opvækst, viser en ny undersøgelse

Børn, der vokser op i et udsat boligområde som Amagers Urbanplanen eller Aarhus V's Gellerupparken, har større risiko for at gøre det i fattigdom eller i et miljø præget af kriminalitet og psykisk sygdom.

Det viser en ny VIVE-undersøgelse. Undersøgelsen viser, at hvert fjerde 0-6-årige barn i udsatte boligområder vokser op i fattigdom. På landsplan er det hvert 12. barn. 

Børnene i landets udsatte områder risikerer altså at få en lidt hårdere start på livet end deres jævnaldrende kammerater. De vokser blandt op i familier, der er præget af økonomisk fattigdom eller misbrug, psykisk sygdom og kriminalitet.

Forskellige udfordringer mellem etnicitet
I de udsatte områder er det flest etnisk danske børn, der oplever en hverdag præget af sociale problemer som misbrug, psykisk sygdom eller kriminalitet. 

Hvert femte af de etnisk danske børn har fædre, der har har fået en dom for kriminalitet, og seks pct. har fædre, som har været i stofmisbrugsbehandling inden for de sidste fem år.

Opvæksten for børnene med ikke-vestlig baggrund er ikke præget af kriminalitet eller misbrug. Til gengæld vokser de i højere grad op i fattigdom. Det skyldes blandt andet, at mange af forældrene ofte har en lav uddannelse.

- Desuden lever mange af dem på integrationsydelse. Det er nogle af forklaringerne på, hvorfor så mange af dem lever i fattigdom, siger chefanalytiker i VIVE Gunvor Christensen, der er en af hovedforfatterne på rapporten.

Boligsociale indsatser virker
Undersøgelsens mange deltagere og respondenter oplever alle, at kommunernes og boligområdernes boligsociale indsatser som forældreaktiviteter og netværksmøder er med til at gøre en forskel og dermed gøre børnenes opvækst lidt nemmere.

De er nemlig med til at bidrage til bedre samarbejde på tværs af eksempelvis daginstitutioner og socialrådgivere.

ibs

 

Fakta om rapporten:

  • Rapporten beskriver, hvordan boligsociale indsatser finansieret af Landsbyggefondens 2011-14-midler kan bidrage til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer.
  • 2011-14-midlerne er en udmøntning af Boligaftalen fra 2010, der blev indgået af Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre. I alt blev der uddelt 880 mio. kr. til boligsociale indsatser.
  • Der er givet midler til 89 helhedsplaner fordelt på 395 almene boligafdelinger, der er spredt over hele landet.
  • I gennemsnit er der bevilliget 9,6 mio. kr. til en helhedsplan og det svarer til cirka 1.000 kr. pr. beboer i fire år.
  • Rapporten, som er udarbejdet af VIVE, Rambøll og Naboskaber, er baseret på:
    • Registerdata, der beskriver karakteristika ved 0-6-årige børn og deres forældre, der bor i boligområder med en helhedsplan og i hele befolkningen.
    • Spørgeskemaer til 125 centrale aktører, der arbejder med småbørnsområdet og det boligsociale område
    • 45 interviews med udvalgte boligsociale projektledere og medarbejdere, samarbejdspartnere og beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter med fokus på forældrekompetencer og børns trivsel.
  • Økonomisk fattigdom er i denne undersøgelse defineret som en ækvivaleret disponibel indkomst, der er under 50 pct. af medianindkomsten.
Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt