Rivaliseringen mellem regeringspartiet Liberal Alliance og støttepartiet Dansk Folkeparti er aflyst på i hvert fald ét punkt: spørgsmålet om regionernes afskaffelse. Det kommer Liberal Alliance ikke til at stå i vejen for, sagde partiformand Anders Samuelsen på pressemødet torsdag i forbindelse med partiets sommergruppemøde.
- Vi vil gerne give Dansk Folkeparti den indrømmelse, sagde han om DF's udspil om afskaffelse af regionerne og sygehusenes overgang til statslig drift. At LA også selv har regionernes nedlæggelse som mål gik han let hen over.
I det hele taget blev en god del af tiden på pressemødet brugt på forholdet mellem de to rivaliserende partier. Anders Samuelsen lod forstå, at en borgerlig regering for ham er vigtigere end om LA er med i den, og opfordrede DF til at udstede et lignende løfte forud for det kommende folketingsvalg.
dknyt dækker pressemøderne ved partiernes sommergruppemøder med særligt blik for lokalpolitiske emner.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.