ASSENS: Hele Assens Byråd står bag årets budgetforlig, dog med et par forbehold og et potientielt stridsemne sparket til hjørne. Det er andet år i træk enigheden om budgettet rækker hele byrådsssalen rundt.
De to forbehold gælder dels en trafikregulering, hvor Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti pointerer at de foretrækker et lyskryds frem for den rundkørsel der er flertal for, dels fremtidig placering af et jobcenter i forbindelse med rådhuset i Assens, hvor Socialdemokraterne markerer at de hellere havde set en placering i kommunens geografiske midtpunkt Glamsbjerg. Begge forbehold ledsages af enslydende forsikringer om at partierne ikke desto mindre 'bakker op om den samlede budgetaftale'.
Heller ikke Assens Kommunes fremtidige struktur for skole- og dagtilbud er helt på plads, idet processen endnu ikke er så langt at der er noget at tage forbehold for. I stedet oplister budgetaftalen to modeller, som børne- og uddannelsesudvalget skal 'belyse og kvalificere' til senere afgørelse.
mk
Læs eller download budgetaftalen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.