Esbjerg Havn, Hirtshals Havn, Banedanmark og Trafikstyrelsen havde et eller andet sted alle håbet, at de to godsterminaler kunne have sparket mere gang i godstrafikken i Danmark. Det håb kan de kigge langt i vejviseren eller togplanen efter, og den halve procent godstransport i Danmark, der foregår med tog, er stadig nærmest usynlig og uden udsigt til forbedring i nærmeste fremtid.
- Politikerne har været advaret, men det her fungerer ikke. Der har været mange gode intentioner, men det er ikke nok. Man skal jo sikre sig, at der kan køre gods i hele døgnet. Her har man lavet enderne uden at sikre resten, siger Niels Agerholm, trafikforsker på Aalborg Universitet. Han tilføjer:
- Det er gammelkendt viden, at gods ikke kommer frem på jernbane. Nogle har ikke lyttet her, og de har glemt at se på virkeligheden.
Han forklarer, at vi i Danmark generelt prioriterer passagerer og ikke gods. I 18 af døgnets 24 timer køres passagerer.
- Konklusionen er, at det tager for lang tid at flytte gods i Europa, der i gennemsnit kører med en fart på 40 km i timen. Det er meget langsomt. Mange har nok troet på, at EU ville organisere godstransporten i Europa, men det er ikke sket, fastslår Niels Agerholm.
Hovedløst og åndssvagt
Alle trafikordførerne i Folketinget står i kø for at fordømme de to kuldsejlede terminaler, og en af dem er Karsten Hønge fra SF:
- Det er hovedløst, og flere ting er gået galt. Banedanmark siger, at det er, fordi det er støttet af penge fra Esbjerg Havn, altså lokale penge i spil. Det undrer mig at Banedanmark og Esbjerg Havn har givet grønt lys, ja det undrer mig, at lokalkendskabet ikke har sagt stop, siger Karsten Hønge.
Han pointerer, at når staten giver penge til noget, ser man tit, at de lokale tager imod og siger ja, selv om projektet er åndssvagt.
- Jeg fatter det ikke, og det er jo noget, man burde lære af. Det er to skamstøtter over forfejlede beslutninger. Sådan noget skal tænkes igennem, og der burde have været kritiske folk, der kunne se det. Når flere tosser laver mad sammen bliver det jo en uspiselig ret, mener han.
Karsten Hønge er klar over, at når der kommer penge ovenfra fra stat til lokalsamfund, ja så tager man imod med: 'Det er jo staten der giver, og hvornår kommer der penge derfra igen?' – Det er helt forkert automattænkning, og vi må spørge ministeren om, hvad vi gør her. Jeg og vi i SF vil snakke med de andre trafikordførere og kontakte ministeren. Denne sag skal forfølges, understreger Karsten Hønge.
Havde advaret
Områdechef Martin Munk Hansen fra Banedanmark understreger, at politikerne på forhånd var advaret om, at man havde store betænkeligheder ved terminalen i Esbjerg.
- Vi lavede beslutningsgrundlag i samarbejde med Esbjerg Kommune og Esbjerg Havn, og vi udtrykte store betænkeligheder ved projektet. Trafikstyrelsen vurderede i vores beslutningsgrundlag, at ’den ikke vil blive brugt’, fortæller Martin Munk Hansen.
Esbjerg Havn medfinansierede den 100 mio. kr. dyre godsterminal.
- Havde de ikke gjort det, så havde vi sagt: ’Det projekt er dødt’. Men det gjorde vi ikke, fordi vores argumentation var: Når de selv går ind med penge, ville vi ikke bremse det, siger Martin Munk Hansen.
Terminalen i Esbjerg blev bygget for at gøre transporten af gods mere miljøvenlig, og udgifterne på 100 mio. kr. blev delt lige mellem Esbjerg Havn og Transportministeriet, og det endte altså med en skrabet udgave af godsterminalen, hvor jernbaneselskaberne skal benytte ekstra lokomotiver og ekstra mandskab for at få godsvognene på plads ved terminalen. I dag ligger den tom hen som et vidnesbyrd om fejlslagne beslutninger.
Hos de store godsspeditører i Danmark, er der rysten på hovedet over de to terminaler, og oven i købet er konstruktionen i Esbjerg helt forkert, mens der på terminalen i Hirtshals ikke er plads til godstog på jernbanen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.
