Langt de fleste danske unge forventer at sætte et kryds i stemmeboksen til det kommende kommunal- og regionalvalg.
Det viser nye tal fra Demokratianalysen 2025, som Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF) netop har offentliggjort.
Ifølge analysen forventer hele 79 procent af de unge at stemme. For foreningsmedlemmer er det tal helt oppe på 91 procent, mens det for unge, der ikke er medlem af en forening, ligger på 77 procent. Og det glæder forkvinden for DUF, Christine Ravn Lund:
- Det er enormt positivt, at så mange unge forventer at stemme til kommunal- og regionalvalget til efteråret. Blandt foreningsaktive unge er engagementet højere end hos resten af befolkningen, siger hun og fortsætter:
- Det understreger, at når vi unge får ansvar og oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber, så vokser lysten og modet til at tage del i demokratiet.
Hovedkonklusioner fra Demokratianalysen 2025
- 79 pct. af unge mellem 18 og 30 år forventer at stemme ved det kommende kommunal- og regionalvalg.
- 48 pct. af unge har høj demokratisk selvtillid, hvilket er samme niveau som sidste år.
- 77 pct. af foreningsaktive har deltaget i politiske aktiviteter det seneste år – hos unge, der ikke er medlemmer af en forening, er andelen på 65 pct.
- 45 pct. af unge har tillid til de store techkoncerner. Dermed er tilliden faldet sammenlignet med sidste år. Samtidig har unge nu større tillid til politikere og domstole - 70 pct. har tillid til Folketinget og 85 pct. har tillid til domstolene.
- 57 pct. af unge er bekymrede for misinformationens påvirkning på det danske samfund.
- 23 pct. af unge har valgt at købe eller fravælge varer baseret på politiske, etiske eller klimamæssige overvejelser det seneste år. Sidste år var det tal 19 pct.
Kilde: DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.