MultifunC blev etableret med midler fra Socialstyrelsen i 2010 på baggrund af Folketingets Socialudvalgs ønske om, at Danmark skulle kopiere norske erfaringer med denne institutions særlige socialpædagogiske behandlingsmetoder.
Institutionen, som altså nu lukker, placerer de tilknyttede unge på et bosted i nærheden af det miljø, de skal kaste fra sig. Dermed var tanken, at de unge skulle lære at navigere i, hvad der er rigtigt og forkert. Men trods gode erfaringer fra Norge er implementeringen i Danmark ikke forløbet som forventet.
- Efter 5 år må vi konstatere, at MulitfunC ikke har givet de resultater, som vi forventede. Og da vi samtidig har så lav en ungdomskriminalitet, at det er svært at finde unge, der passer til tilbuddet, er det klogeste at lukke stedet, siger Københavns socialborgmester Jesper Christensen (S).
- Men projektet MultifunC har givet os nogle gode nye værktøjer til for eksempel aggressionshåndtering, som vi har taget med videre til vores andre institutioner, siger Jesper Christensen.
Meget frie rammer
Opholdsstedet, som er placeret i Center Sundholm, hvor også hjemløse, alkoholikere, misbrugere og såkaldt skæve borgere også har sin daglige gang, kom i vælten i sommeren 2014, hvor bl.a. BT skrev en række kritiske artikler om stedet.
Det skete efter at politikeren Naser Khaders (K) datter blev voldeligt overfaldet af to unge piger fra stedet.
BT kunne i sin tid berette om meget frie forhold, som ifølge stedet bundede i en anerkendende tilgang, men som ifølge de unge selv bare resulterede i, at de
pjækkede fra skole og røg hash.
Lukning har ikke konsekvenser for de unge
Metoden, der bruges på Multifunc er hentet fra Norge og Sverige, hvor 70-80 pct. af de unge i en opgørelse fra 2008 efter forløbet var kommet ud af misbrug og kriminalitet.
MultifunC er en åben institution, der tager sig af unge med store sociale problemer, eksempelvis kriminalitet eller stoffer. Der er plads til otte anbragte unge, og i dag er der fire unge tilknyttet MulitifunC. Deres ophold har naturligt udløb denne sommer, så lukningen af MultifunC får derfor ikke konsekvenser for de unge.
To danske institutioner i København og i Aarhus anvender metoden. Sidstnævnte har fået lov til at holde på anbragte unge, der kan være til fare for sig selv eller andre. De kan fastholde de unge i op til fem dage, dog maksimalt 30 dage om året.
Det må man dog ikke i København. I forbindelse med BT's artikler fortalte den fungerende leder Claus Toftekær, at personalet ikke kan gribe ind, når unge forlader institutionen.
- Vi må hverken låse dem inde eller tage fat i dem, når de stikker af. Det eneste, vi kan gøre, er at ringe til politiet, som så kan prøve at finde dem og bringe dem tilbage, og politiet optager først anmeldelser efter 24 timer, sagde han i forbindelse med overfaldet på Naser Khaders datter.
rp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.