Tre kommuner betaler halvdelen af gildet
Gentofte Kommune, der har sine egne helt særlige vejskilte med små røde hjerter, bidrager i særklasse mest til hovedstadsudligningen.

Tre kommuner betaler halvdelen af gildet

Hovedstadsudligningen udligner 2,3 milliarder kr. fra de 17 rigeste til de 17 fattigste - tre nordsjællandske kommuner står for halvdelen af bidraget
25. SEP 2014 7.45

HOVEDSTADEN / SJÆLLAND: Den omdiskuterede hovedstadsudligning betales for halvdelens vedkommende af tre velstående nordsjællandske kommuner: Gentofte, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk.

Hovedstadsudligningen kan beskrives som et nulsumsspil, der omfordeler samlet 2,3 milliarder fra de 17 rigeste kommuner til de 17 fattigste i hovedstadsområdet. Og de nævnte tre kommuner, der altså betaler så stor en del af gildet til mere nødlidende hovedstads-kommuner, er netop tre, der har særligt højt gennemsnitligt beskatningsgrundlag pr. indbygger og samtidig en indkomstskatteprocent i den lave ende.

Gentofte betaler den absolut største andel, 554 mio. kr., så kommer Lyngby-Taarbæk med 393 mio. kr. og Rudersdal med 247 mio. kr. Dertil kommer yderligere 14 bidragende kommuner i den mere velstående ende af skalaen: Frederiksberg, Dragør, Vallensbæk, Furesø, Allerød, Fredensborg, Hillerød, Hørsholm, Egedal, Greve, Roskilde, Solrød, Gribskov og Lejre.

De 2,3 milliarder fordeles mellem 17 andre kommuner - hvor København med 800 mio. kr. modtager langt den største andel. Brøndby og Høje-Taastrup kommer som de næste i rækken af modtagerkommuner med henholdsvis 196 og 187 mio. kr. i udligning fra HSU.

Andre kommuner end regionens
De sidste 14, der alle har økonomisk fordel af hovedstadsudligningen, er Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, Albertslund, Hvidovre, Rødovre, Ishøj, Tårnby, Helsingør, Frederikssund, Køge, Halsnæs og Stevns.

Man skal være opmærksom på, at der er tale om en anden gruppe end de 29 kommuner i Region Hovedstaden. Bornholm er ikke med, men det er til gengæld Greve, Roskilde, Solrød, Stevns, Lejre og Køge, der altså alle tælles med i det arbejdskraftopland, som er en del af argumentationen for, at der skal være en særlig udligning lige her - og ikke i andre steder af landet.

Samtlige 98 kommuner er i forvejen med i den landsdækkende udligning, der fordeler 48 milliarder, og de kommuner, der ikke er med i hovedstadsudligningen, er til gengæld med i en ordning, der gælder højt strukturelt underskud, som omfordeler 4,7 milliarder.

Mærkeligt system
De 14 provins-kommuner, der i samarbejdet Bedre Balance aktuelt foreslår at ændre hele udligningssystemet totalt, foreslår at afskaffe hovedstadsudligningen, hæve landsudligningen og lade hovedstadskommunerne blive omfattet af ordningen med højt strukturelt underskud.

Et af provinsens hovedargumenter, er at det er mærkeligt, at der på den måde bliver to forskellige statsanerkendte grader af rammevilkår - et i hovedstadsområdet og ét for resten af landet. Generelt højere skat og lavere service i provinsen flytter aktivitet til hovedstaden, lyder det.

Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaard (R) har indtil nu ikke fundet, at det skulle være en god idé at lave om på noget her.

 


Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
Lundgaard
Nyhedsbrev