Højere trivsel, bedre introduktionsforløb og fastholdelse af seniorer.
Det er blot nogle af de målsætninger, som syv projekter rundt om i landet skal realisere.
Initiativerne er nemlig blevet tildelt tilsammen godt 50 mio. kr. og skal gøre de offentlige arbejdspladser mere attraktive. Puljen, der rummer i alt 216 mio. kr., udspringer af trepartsaftalen om løn- og arbejdsvilkår fra december 2023. Midlerne uddeles en gang om året i perioden 2024-2026.
- Kvaliteten af vores velfærdssamfund afhænger af, at vi har nogle dygtige medarbejdere i velfærdsfagene. Dem skal vi værne om. Derfor er det også vigtigt, at arbejdsmiljøet er i orden, siger beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) og tilføjer:
- Vi har politisk fået løftet lønnen for en stor gruppe velfærdsmedarbejdere, og jeg glæder mig til at følge de forskellige projekter, som skal styrke arbejdsmiljøet. Udvikling og trivsel er vigtigt for at rekruttere og fastholde dygtige offentligt ansatte.
De syv projekter og fordelingen af midler:
- Trivsel og Arbejdsmiljø for Ledere i Region Syddanmark
 Ansøger: Region Syddanmark
 Beløb: 8.829.725 kr.
- Attraktive arbejdspladser i Høje-Taastrup Kommune – her har du lyst til at blive
 Ansøger: Høje Taastrup Kommune
 Beløb: 5.976.153 kr.
- Vi passer på chefen – et arbejdsmiljøprojekt der styrker leder-onboarding og -trivsel
 Ansøger: Lolland Kommune
 Beløb:4.269.901 kr.
- En bæredygtig arbejdsplads, der forebygger og styrker
 Ansøger: Middelfart Kommune
 Beløb: 6.617.625 kr.
- Styrkelse af introforløb af lærere og pædagoger på kommunens skoler
 Ansøger: Lyngby-Taarbæk Kommune
 Beløb: 6.996.597 kr.
- At balancere et lederliv
 Ansøger: Holstebro Kommune
 Beløb: 4.725.921 kr.
- Nye introduktionsforløb og borgernære karriereveje på velfærdsområderne i Herlev Kommune
 Ansøger: Herlev Kommune
 Beløb: 13.053.399 kr.
Kilde: Beskæftigelsesministeriet
ap
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.




























