48 millioner skattekroner til Folkemødet - allermindst

BORNHOLM: For første gang er der blevet lavet undersøgelse af, hvor mange skattekroner, der bliver brugt på Folkemødet. Avisen Kommunen har sammen med Efterforskerne på DR P1 kortlagt, hvor mange penge 208 offentlige instanser brugte på Folkemødet i 2016.

Resultatet ser sådan ud:

• 24,1 mio. kr. Politiet
•  6,0 mio. kr. Kommuner
•  4,5 mio. kr. Uddannelsesinstitutioner
•  2,4 mio. kr. Regioner
•  0,7 mio. kr. Ministerier
• 10,5 mio. kr. Andre offentlige instanser

I alt 48,2 mio. kr.

- Det er selvfølgelig et rigtigt stort beløb, og reelt set er det kun en undergrænse på det. Der er nogle ting, man ikke direkte registrerer. Der er nogle medarbejdere, der bruger tid på det. Så det kan godt være, det er det dobbelte, vurderer professor i økonomistyring på Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh.

I de 208 besvarede aktindsigter blev myndighederne bedt om også at angive arbejdstid, men langt de fleste har svaret, at de ikke kan gøre det op.

Desuden er der flere offentlige institutioner, der ikke er omfattet af offentlighedsloven. Det er eksempelvis kommunale selskaber, Rigsrevisorerne og DR's programvirksomhed. Og så er der mange offentlige penge i eksempelvis humanitære organisationer og partier, hvor der heller ikke er adgang til aktindsigt.

Universiteter og regioner topper
Toppen af udgiftslisten bliver domineret af store uddannelsesinsitutioner som Københavns og Aalborg Universiteter samt både regionerne og kommunernes landsorganisationer.

Også Danmarks Statistik ligger højt med 522.000 kr.

- Når man ser på formålet med folkemødet, som arena for debat, så synes jeg faktisk det ville være lidt underligt, hvis Danmarks Statistik ikke var til stede, siger kommunikationschef Steen Dahl Petersen til DR P1.

Han mener, Danmarks Statistik ligger kunstigt højt, fordi de som en af få rent faktisk har opgjort, hvor mange lønkroner, de har brugt på folkemødet. Det udgør nemlig 265.000 kr.

- Men vi skal selvfølgelig også overveje udgiftsniveauet. Vi bruger eksempelvis ikke penge på en perlerække af dyre ordstyrere. Det klarer vi primært selv. I år har vi også valgt at bo på et vandrehjem længere væk for at holde omkostningerne nede, forklarer han.

Båd er nødvendig
Allerøverst på listen ligger Bornholms Kommune, der betaler for Folkemødets sekretariat.

Dernæst kommer Hjemmeværnet, der også bruger penge på at indlogere frivillige, der hjælper politiet. Men en stor post er også et hjemmeværnsfartøj, som det er muligt at besøge. Og båden er ifølge Hjemmeværnets civile chef, Bjarne Laustsen (S) nødvendig:

- Det er jo rigtigt godt, at folk kan komme forbi og se, hvordan sådan en hjemmeværnskutter fungerer. Så det betyder meget, at dem, der kommer over, kan se, hvad hjemmeværnet har at byde på, siger han.

Billige arrangementer
Folkemødet blev skabt for seks år siden, og Bertel Haarder (V) var en af initiativtagerne til det. I dag er alle hans forventninger til omfanget blevet overgået. Men han mener, Folkemødet er pengene værd.

- Jeg er ikke chokeret over det beløb, fordi både offentlige og private virksomheder skal jo have formidlet deres virksomhed til offentligheden. Og der er Folkemødet en oplagt mulighed, siger han til DR P1.

Faktisk er det en billig måde at lave arrangementer på, mener han.

- Offentligheden får præcis det samme ud af det, som når en minister kører flere hundrede kilometer i en ministerbil og overnatter, fordi der er et møde, der måske møder 50 mennesker. Forskellen er, at der på Bornholm møder mange flere mennesker op, siger Bertel Haarder.

Folkemødet vurderer selv, at 100.000 danskere deltog sidste år.

Abonnenter på Kommunen kan læse artiklen Nul til hundredtusinder: Så meget svinger kommunernes Folkemøde-udgifter med beløb fra alle kommuner på mellem 0 kr. og 463.418 kr.