Snerydning overskrider budgetter

Fem største kommuner for længst overskredet årets budgetter til snerydning
KORT NYT19. FEB 2010 8.07

I København forventer man at bruge tæt på 30 millioner kroner i 2010, selvom der kun er sat 14 millioner kroner af til snerydning, skriver Jyllands-Posten.

Odense  har allerede overskredet budgettet på 17 millioner kroner med tre millioner, Aalborg Kommune har brugt 26 millioner kroner med et budget på 20 millioner, mens Esbjerg Kommune anslår, at man har brugt 15 millioner kroner, hvilket er tre millioner over budgettet. Århus Kommune anslår også, at budgettet for i år er overskredet.

Fælles for alle kommunerne er, at de langtfra forventer, at udgifterne er overstået endnu. Flere kommuner tror, at de overskrider budgettet med 25-50 procent i år. Hos Aalborg Kommune kommer vinterens længde som en overraskelse.

- Vi er mest overrasket over, hvor længe snevejret har varet. Vi har haft to måneder med sne nu. Og jeg vil tro, at vi har kørt omkring cirka 70.000 kubikmeter sne væk fra vejene nu, siger Henrik Jensen fra Aalborg Kommune.

ka

 

Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt