Kommunale tilsyn holder nu tidsfrist på 20 uger - samlet set

Men stadig store udsving fra gennemsnitligt 15,1 uger i hurtige Hovedstaden til knap så hurtige Nordjylland, hvor det i snit tager 24,5 uger at behandle en sag
10. FEB 2010 13.00

Af Knud Abildtrup

Efter i første halvår at have ligget en smule over det centralt fastsatte mål på 20 uger om en sag i det kommunale tilsyn, er det nu lykkedes de ansatte i de fem statsforvaltninger at arbejde sig op til at holde sig lige under målet: I snit har de brugt 19,6 uger om de 1483 sager, der har været henover deres skriveborde, oplyser kontoret for koncernøkonomi i Indenrigs- og Socialministeriet.

I Hovedstaden er de hurtigst. De steg sidste gang fra 13,0 til 15,7 uger om en gennemsnitlig sag, men er nu gået ned igen - til 15,1 uger.

Så kommer Syddanmark med 17 uger i snit - de var sidst på 18,4 uger, men godt under det fastsatte mål.

Sjælland er nu på 20,7 uger i snit - og det er en fortsat nedgang, da de tidligere har ligget på 24,1 og 21,1 uger.

Midtjylland ligger på 20,4 uger - og dermed lige over det fastsatte mål på 20 uger. De er gået ned fra 22,8 uger og har også haft en rigtigt stor sagspukkel at arbejde ned.

Nordjylland har fået sagsgangen opad - fra 26,1 ned til de nuværende 24,5 uger - og dermed stadig højeste sagsbehandlingstid.

I hele året har de fem statsforvaltninger tilsammen ekspederet 1483 sager - det tal lå i 2008 på 1612.

 

 

 

 


Stillinger fra Lundgaard Konsulenterne
dkjob
www.mercuriurval.com
Fordi mennesker betyder alt