VEJLE: Det bliver om kort tid virkelighed i projektet Mobil Efteruddannelse. Videnscenter for Integration (VIFIN) har fået 5,5 mio. fra Den Europæiske Socialfond og Regionsrådet i Region Syddanmark til at udvikle mobil- og internetbaserede efteruddannelsesforløb inden for arbejdsrelateret dansk og engelsk.
Mobil Efteruddannelse vil udvikle og afprøve tilbud om efteruddannelse, der baserer sig på innovative kombinationer af mobil, internet og læring.
- Der er stadig mangel på løsninger, der helt praktisk og med effekt går tæt på de uddannelsesbehov, som virksomheder og medarbejdere har, fortæller projektleder Mads Bo-Kristensen.
Både medarbejdere og virksomheder oplever en travl hverdag, hvor der er ringe tid til at deltage i uddannelsesaktiviteter uden for huset. Mobilen har et stort potentiale, fordi det både er en fleksibel og praksisnær måde at lære på. Med vores nye projekt vil vi udforske dette potentiale og udvikle konkrete uddannelseskoncepter.
Udviklingen og afprøvningen af uddannelsesforløbene sker i et tæt samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Deltagere i projektet er Sprogcenter Vejle, VUC Trekanten, VUC Vest, AMU Syd, Netværkslokomotivet, BizArt, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole og Handelshøjskolen v/ Aarhus Universitet.
Uddannelsesforløbene vil blive afprøvet i en række af regionens virksomheder.
tj
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.