
Af Knud Abildtrup, [email protected]
Så er den månedlige beskæftigelsesstatistik kommet fra Danmarks Statistik, og mens vi ved sidste månedsskifte kunne se en lille stigning til 6,2 pct. bruttoledige efter tre måneder med svag nedgang i ledigheden, er der nu igen positive tal.
Antalet af bruttoledige er faldet fra 162.364 til 161.756 personer, og i procent er der for både februar og marts tale om en afrundet andel på 6,2 pct.
Den positive udvikling kan aflæses i den kommuneopdelte statistik, hvor 33 kommuner er med til at bidrage til den stigende beskæftigelse - højdespringere er Fanø, Billund, Morsø, Lemvig, Gladsaxe og Middelfart, der alle hæver beskæftigelsesprocenten med mindst 0,2. I 42 kommuner er ledigheden status quo, og i 23 er der noget flere ledige end i februar. Her har fire kommuner en vækst i procenten med 0,2 og mere: Sorø, Samsø, Kalundborg og Læsø.
Allerød ligger fortsat med landets allerlaveste ledighedsprocent, og den er nu dalet fra 2,9 til 2,8 pct. Dernæst kommer Hørsholm, der er steget fra 3,1 til 3,2 pct. Ishøj har fortsat den allerhøjeste ledighed - er dog gået lidt ned fra 10,6 til 10,5 pct.
Foto: Colourbox
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.