dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi
Skatteminister Jeppe Bruus (S) mener, at de nye regler i sidste ende kommer husejerne til gode. (Arkivfoto.)
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

31 borgmestre om ny ejendomsvurdering: "Træk i den politiske nødbremse"

I et brev til blandt andet skatteministeren kommer 31 borgmestre med opråb om, at de nye ejendomsregler standses.

"Her og nu er der behov at hive i den politiske nødbremse, så der er tid til at finde en løsning, der tager højde for de utilsigtede konsekvenser. Ejerne skal samtidig kende den fremtidige ejendomsbeskatning i alle kategorier, inden de skal forholde sig til en eventuel ændret kategorisering." 

Sådan skriver de i alt 31 borgmestre i et skarpt formuleret brev til bl.a. skatteminister Jeppe Bruus (S). Brevet er også rettet mod landdistriktsminister Louise Schack Elholm (V), Skatteudvalget og Udvalget for Landdistrikter og Øer.

Omlægningen betyder konkret, at de ejendomme, der tidligere har været klassificeret som mindre landbrug, bliver omklassificeret til at være almene boliger, hvilket betyder en bemærkelsesværdig stigning i skatteregningen. Ejendomsskatten kan nemlig stige fra 3.000 kroner til hele 30.000 kroner om året. 

"Omkategoriseringer af landejendomme kvæler naturen og livet på landet"

Ovenstående er titlen på brevet, hvori borgmestrene kommer med opråb om, at ministerierne og myndighederne standser den nye omlægning af landejendomme fra landbrug til parcelhuse, hvori de også argumenterer for standsningen af hensyn til biodiversiteten. 

"Ejendomme på op til 15 hektar, som ikke vil kunne kategoriseres som landbrug efter de nye regler, vil i praksis blive afviklet, fordi sælgerne vil forsøge at sælge ejendommen på den bedst mulige måde. Desværre skaber boliger på landet stort set uden jord ikke den samme tilflytning, idet selve idéen med at flytte på landet for mange handler om at få mere plads og mere natur," skriver borgmestrene i brevet og pointerer yderligere:

"Det vil samtidig betyde, at naturen får mindre plads til at gro vildt, da mere jord vil overgå fra natur til landbrugsjord. Det er i sig selv paradoksalt, når vi står midt i en biodiversitetskrise."

Ministeren svarer på brevet

- Vi tager det meget seriøst, og vi lytter til kritikken, der er kommet og kigger på det, udtaler skatteminister Jeppe Bruus (S) til TV2 Fyn.

Men skatteministeren siger i samme ombæring også, at han mener, at de nye ejendomsregler i sidste ende vil betyde en gevinst for husejerne. 

- Fremadrettet vil grundværdierne jo reelt blive skattet efter, hvor meget ejendommene er værd, og samtidig vil vi gøre det billigere at bo i landdistrikterne, og det vil tage noget af presset.

Det er planen, at de nye ejedomsregler vil træde i kraft i det nye boligskattesystem fra 2024. 

 

Hele brevet kan læses her.

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/31-borgmestre-om-ny-ejendomsvurdering-traek-i-den-politiske-noedbremse

GDPR