
Der skal grønne initiativer og job ud i de danske lokalområder. Derfor sætter Fødevareministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter nu 280 mio. kr. af til for eksempel miljøteknologi, grøn infrastruktur, fødevareproduktion og natur- og kulturturisme.
- Jeg forventer, at midlerne kan skabe flere hundrede nye arbejdspladser i landdistrikterne. Det er bare med at komme i gang med at søge ude i regioner og kommuner, siger fødevareminister Mette Gjerskov (S).
I Syddanmark og på Fyn forventer regionen, at indsatsen kan skabe eller fastholde op til 300 nye stillinger i regionen, heraf 250 arbejdspladser i de små kommuner. Det skal ske ved blandt andet at satse på at lave nye oplevelser for turister i det fri via forbedringer og bedre adgangsforhold til naturområder.
Regionerne og kommunerne har selv i fællesskab udarbejdet de områder, de vil satse på. F.eks. har fokus i Region Midtjylland været på flora og fauna og på Sjælland udviklingen i fødevare- og turisterhvervet.
Fødevareministeriet har godkendt planerne og bidrager til finansieringen af aktiviteterne med EU's landdistriktsmidler.
terp
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra DK Medier.