dkmedier
dkindkob
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
doi

23-årig far til tre dømt for brandstiftelse i daginstitution

KORT NYT
5. OKT 2018 6.27

HØJE-TAASTRUP: En 23-årig mand fik torsdag en dom på fængsel i to år og ti måneder for brandstiftelse mod en daginstitution. Den 23-årige, som har nægtet sig skyldig i brandstiftelse, blev dømt for i januar at have stukket ild på institutionen Taastruphøj i Høje-Taastrup. Ved branden skete der skader for fem mio. kr.

Branden kom lige i kølvandet på en anden opsigtsvækkende hændelse på institutionen. Det var nemlig på selv samme institution, at en 14-årig dreng i skolepraktik kort forinden havde forgrebet sig på fem piger fra institutionen. Politiet og anklagemyndigheden har den teori, at det var overgrebene, som fik den 23-årige mand, som er far til tre, til med en dunk benzin at sætte ild på institutionen. Den dømte er nemlig i familie med et af de børn, som blev krænket af drengen.

Anklagemyndigheden havde bedt retten om at udvise manden af Danmark. Det krav valgte retten dog kun delvist at følge. Manden, der stammer fra Tyrkiet, blev idømt en såkaldt betinget udvisning - han får altså lov til at blive i Danmark. Ud over dommen for brandstiftelse, blev den 23-årige også dømt for en række overtrædelser af færdselsloven og for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer. Han valgte at anke dommen til Østre Landsret.


Ritzau

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt

Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.

https://www.dknyt.dk/artikel/23-rig-far-til-tre-dmt-for-brandstiftelse-i-daginstitution

GDPR