
På talerstolen landdistriktsforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitet.
Landdistrikternes Fællesråd markerer mandag 20 års dagen for sin stiftelse med en åben høring i Folketingets Udvalg for Landdistrikter og Øer i samarbejde med Københavns Universitet og fællesrådet selv.
Landdistrikterne opstod som nutidigt begreb i begyndelsen af 1990'erne, ifølge landdistriktsforsker Hanne Tanvig fra Københavns Universitets Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ud fra et behov for at få en brugbar oversættelse af EU-begrebet 'rural development'.
Startskuddet til en landdistriktspolitik lød samtidig i form af det første dokument, betænkning 1242, i 1991. Derefter voksede det politiske fokus med i 1993 både en handlingsplan og en landdistriktspulje og fra 1994 årlige redegørelser, indtil Landdistrikternes Fællesråd så dagens lys 27. februar 1997.
I 1998 blev landdistriktspolitikken udvidet til også at blive lokal med kommunale politikker, og i 2007 blev området med Hanne Tanvigs ord tilført 'en solid strøm af nye fora' sammen med kommunalreformen. Fire år senere, i 2011, toppede det politiske fokus med både et ministerium og et folketingsudvalg - henholdsvis Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter med den hidtil eneste 'landdistriktsminister' Carsten Hansen (S) i spidsen, og Udvalget for Landdistrikter og Øer.
Sidstnævnte eksisterer stadig, mens ministeriet er afløst af først Erhvervs- og Væksministeriet og nu Erhvervsministeriet. Før 2011 lå området i det meste af tiden i Indenrigsministeriet, med forskellige tilføjelser som Sundheds- og Indenrigsministeriet, Social- og Indenrigsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet og undervejs også Velfærdsministeriet med lignende opgaver.
dknyt er til stede på høringen og rapporterer løbende hen over dagen.
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.