Dragør vil ikke efterlades uden for statens høje stormflodsdige

DRAGØR: En stor stormflodsplan for København skal beskytte betydelige nationale værdier, som det hedder. Det vil sige kulturarv, samfundsnødvendige ejendomme og virksomheder samt kritisk infrastruktur. 

Transportministeriet står i spidsen for en omfattende plan for et dige for den centrale del af hovedstaden, der vil beskytte værdier i både Hvidovre, Tårnby, København og Dragør.

Men i en såkaldt basisløsning er selve Dragør by dog ikke taget med, og i stedet for at lade et dige omslutte hele Amager, er der fra statens side lagt op til en billigere løsning, hvor man kan forhøje et eksisterende dige - Ullerup-diget. Derved bliver Kaastrup Lufthavn sikret, men byen Dragør efterlades på den forkerte side af diget.

Den plan vækker stor bekymring i Amager-kommunen, som i en henvendelse til både transportminister Thomas Danielsen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) advarer om "væsentlige og uoverskuelige konsekvenser for Dragør, såfremt en sikring anlægges bag om Dragør. Dertil kommer, at det vil være samfundsmæssigt meget dyrt, at der vil blive etableret to løsninger, da Dragør sideløbende er nødsaget til at kystsikre."

Kunne gå i gang

Borgmester Kenneth Gøtterup (K) forklarer til DK Nyt, at kommunen nu er så langt, at man kunne gå i gang med sit eget dige:

- Vi har i 15 år arbejdet med vores egen løsning med et fremskudt dige, der er et velbelyst projekt. Det er blevet fremhævet som en god løsning af Realdania, der har bevilget 18 mio. kr., mens vi har fået 37 mio. fra statens klimasikringspulje. Vi har også vedtaget principper for en finansiering, hvor de dyreste ejendomme og de mest truede kommer til at betale de højeste bidrag.

- Vores dige er bare slet ikke planlagt til at være i den samme højde som det store statslige projekt er. Vores eget skal være 2,7 meter, mens det statslige dige står til at blive 4,7 meter højt for at kunne sikre mod en 10.000-års-hændelse, mens vores skal beskytte mod en 100 års-hændelse. 

Kommunalbestyrelsen i Dragør opfordrer til, at der findes en samlet løsning og har inviteret de to ministre på studietur ud at se på forholdene ved Dragør.

- Men vi synes, vi har fået en pistol for panden, siger Gøtterup.

- For hvis ikke ministrene synes, Dragør skal med i den samlede løsning, som nok løber op i flere milliarder, så vil vi jo alligevel være nødt til at bygge vores eget dige. Og Dragør vil så komme til at ligge mellem to diger - ligesom i et badekar - og det vil sende et signal til omverdenen om, at Dragør ikke er værd at beskytte.

- Samtidig vil vores digebyggeri i forvejen kræve dispensationer fra Natura 2000-bestemmelserne, og den sag vil vi jo så komme til at stå alene med, hvis ikke vi kommer med i den statslige løsning.

På kortet ses Transportministeriets første plan til digeforløb, hvor den lyseblå stiplede linie angiver basisløsningen, der efterlader Dragør udenfor, mens den mørkeblå vil inddrage Dragør og kaldes "alternativ løsning".