
42 projekter er til sammen blevet tildelt cirka 13,9 mio. kr. fra Indenrigs- og Boligministeriets Landdistriktspulje til at udvikle og skabe gode levevilkår på småøer og i landdistrikter med vindmøller i området. Det skriver Indenrigs- og Boligministeriet.
Det er Det Rådgivende Udvalg for Landdistriktspuljen, der har udvalgt de 42 projekter blandt 221 ansøgninger. Af de 13,9 mio. kr., der er blevet tildelt, går cirka 1,7 mio. kr. til tre forskningsprojekter, cirka 2,5 mio. kr. til 15 projekter på de mindre øer og cirka 9,7 mio. kr. til 24 projekter i områder med vindmøller.
- Forsamlingshuse, legepladser og udeområder har nydt godt af den nye pulje til projekter i områder med Landvindmøller. For udvalget viser det, at der en stor efterspørgsel for socialt samvær efter en hård periode med Covid-19. Derudover glæder det udvalget, at der har været så mange gode ø-projekter. Det vidner om et stort engagement og initiativrigdom på småøerne, siger Finn Jorsal, formand for Det Rådgivende Udvalg.
Ansøgerne bag de tre forskningsprojekter er Aalborg Universitet, Syddansk Universitet og Center for Regional- og Turismeforskning. De tre projekter skal henholdsvis kortlægge og analysere landsbyernes rum og miljø, samle viden om civilsamfundets betydning for landdistrikternes udvikling, samt distrikternes arbejdsmarked og arbejdskraft skal undersøges.
Projekterne på småøerne handler især om midler til renovering og etablering af fælleshuse, forsamlingshuse og andre bygninger og faciliteter, der har betydning for lokalsamfundet. Det samme gør sig gældende for projekterne i områder med vindmøller, men der er også søgt om midler til aktiviteter og forskønnelse af områderne.
mh
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens §11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Nyts artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Nyts artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Nyt
Afvigelse fra ovenstående kræver skriftligt tilsagn fra DK Medier.